Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Her er de bedste restauranter på Amager  

Leder du efter en god restaurant på Amager, hvor du kan spise lækker frokost eller aftensmad? Så er du kommet til det rette sted. Vi guider nemlig til alle de bedste restauranter på Amager. Her kan du spise alt fra italiensk, smørrebrød og burger. Velbekomme! 

Christianshavns Færgecafé 

Noget af Københavns bedste smørrebrød finder man hos Færgecaféen på Christianshavn. Her er både sild, snaps, tarteletter, flæskesteg og alt det andet gode fra det danske frokostbord. Til aften er der klassiske danske retter som bl.a. stegt flæsk. Spis i deres hyggelige restaurant med lyden af måger på toilettet eller sid udendørs på deres færge, som ligger i kanalen. 

Hvor: Strandgade 50, 1401 København K 

Vivah 

Skal du besøge en lækker indisk restaurant, så skal du forbi Vivah på Amagerbrogade. Vi er især vilde med deres Butter Chicken og Kylling Korma. De gode indiske retter kan både spises i restauranten eller tages med som takeaway. 

Hvor: Amagerbrogade 100, 2300 København S 

 Sticks’n’Sushi 

Skal du have sushi på Amager, så anbefaler vi gerne Sticks’n’Sushi ved Amager Strand. Her kan du spise lækre makiruller, nigiri og snaskede eller sprøde sticks med fin udsigt til Øresund. Derudover kan du bestille både vin, sake og cocktails til maden. Al sushi og sticks laves også som takeaway. 

Hvor: Amager Strandvej 110, København S 

 ToTo Vin & Spisebar 

En af Amagers bedste vinbarer er ToTo på Amagerbrogade. Her kan du drikke god vin og spise mindre småretter. Vinen kommer i flere forskellige prisklasser, så her er noget for enhver smag. ToTo er et hyggeligt sted at tage hen med vennerne, men også hvis du skal på en date. 

Hvor: Amagerbrogade 145, København S 

 Il Buco 

Hos restauranten og bageriet Il Buco på Islands Brygge kan du hænge ud hele dagen. De åbner allerede fra morgenstunden til kaffe og croissanter. Herefter er der frokost og aftensmad senere på dagen. Hos Il Buco er det meste af menuen økologisk og bæredygtigt produceret. 

Hvor: Njalsgade 19C, 2300 København S 

Barr 

På Christianshavn finder man en af Amagers mest kendte gourmetrestauranter. Det er Barr, som ligger i lokalerne, der tidligere tilhørte Noma. Menuen er nordisk med dansk smørrebrød til frokost og bl.a. deres kendte wienerschnitzel til aften. Derudover har de et stort udvalg af specialøl. 

Hvor: Strandgade 93, 1401 København K 

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.