Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

15. september 2022
Kl. 19.30 - 20.30

Usynlig arkæologi – Dianakultens mysterier

Stå ansigt til ansigt med jagt- og frugtbarhedsgudinden Diana, når du i en musikalsk performance lecture indvies i Dianakulten, som den tog sig ud for 2.500 år siden i antikkens Rom.

Skuespiller Camilla Lau og Valby Vokalgruppe optræder live på aftenen. I sammenspil med et specialdesignet lydspor skabes en forestilling, hvor alt det, der er forsvundet fra den antikke verden – lyde, lugte og farver – genskabes for en enkelt, magisk aften på Glyptoteket.

Lydforestillingen er baseret på arkæolog Cecilie Brøns’ forskning og udviklet af filminstruktører Sun Hee Engelstoft og Ina Lindgreen samt lyddesigner Peter Albrechtsen. Musikken er skabt af Valby Vokalgruppe, der sammen undersøger, hvad det er muligt at gøre med stemmen, og bevæger sig gennem trancelignende rytmiske mønstre, smukke melodier, improvisationer og helt stramme kompositioner.

VALBY VOKALGRUPPE

Valby Vokalgruppe består af Lil Lacy, Cæcilie Trier og Anja Jacobsen. Musikken er komponeret af Anja Jacobsen ud fra Glyptotekets forskning og professor Armand D’Angours arbejde med antikkens musik. Han har bl.a. rekonstrueret et af de tidligst kendte partiturer af Athenaeus Paean (127 fvt.), indhugget i sten, samt melodien til Euripides’ Orestes-kor.

CAMILLA LAU er skuespiller og har tidligere spillet med i Kastanjemanden, Herrens Veje og Journal 64.

SUN HEE ENGELSTOFT er fotograf og dokumentarinstruktør. Engelstoft er bl.a. kendt for den anmelderroste dokumentarfilm ’Forglem mig ej’ (2019).

INA LINDGREEN er filminstruktør og sanger – bl.a. kendt fra bandet Darkness Falls.

PETER ALBRECHTSEN er uddannet tonemester og prisvindende lyddesigner på en lang række spillefilm i Danmark og Hollywood.

CECILIE BRØNS er klassisk arkæolog og en af verdens førende forskere i den sanselige oplevelse af antik skulptur; hvordan den er blevet hugget, bemalet og iklædt tekstiler, smykker og smurt med parfume. Derudover arbejder hun med, hvordan skulpturerne blev oplevet af den antikke beskuer – hvilke lyde, hvilke dufte og hvilket liv, skulpturerne var omgivet af.

Vær opmærksom på, at du som gæst får høretelefoner på, og der vil være parfume i salen.

 

Finder sted: Glyptoteket