Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Satser stort: Jysk åbner særlig butik centralt i København

Af Andreas Frost
Foto: JYSK,PR
Foto: JYSK,PR

Harald Nyborg har åbnet en, Silvan har åbnet en, og Ikea har åbnet en.

Forretninger med såkaldte city-koncepter er en spirrende tendens i det københavnske gadebillede.

City-butikkerne er mindre udgaver af større varehuse, som findes uden for byen, og de har typisk et mindre og mere storbyorienteret sortiment.

Nu er turen kommet til Jysk, den populære lavprismøbelkæde, som blev stiftet af Lars Larsen i sin tid.

Jysk rykker nu til Indre By i København – nærmere bestemt Borgergade kun få hundrede meter fra Kongens Have og Kongens Nytorv.

Her har Jysk overtaget COOP 365’s gamle lokaler.

Butikken kommer til at være en smule mindre, end hvad man er vant til.

Den kommer til at fylde 515 kvadratmeter – til sammenligning er en almindelig Jysk-butik omkring 1200 kvadrameter.

Dog vil udvalget være noget nær det samme, og kan man ikke finde det, man ønsker, er der mulighed for at bestille det hjem til butikken.

Konceptet er allerede en succes

Konceptet med en lille Jysk-butik har eksisteret siden oktober, hvor kæden åbnede den første af slagsen på Frederiksberg til stor begejstring for kunderne.

“Feedbacken fra kunderne har været, at de ikke oplever forskel i forhold til en almindelig størrelse butik, fordi vi stadig har rigtig mange af varerne,” siger butikschef Lukas Gotsæd og tilføjer:

“Nu er de bare udstillet i andre inspirerende miljøer, og det har kunderne været virkelig glade for.”

Den nye Jysk-butik slog dørene op 21. marts, så du kan allerede handle dine nye møbler, dyner og pyntesager til hjemmet.

Hvad: JYSK åbner ny butik
Hvor: Borgergade, 27 1300 København K
Hvornår: Åbnede 21. marts 2024

Del artikel

Andre læser også