1000 gratis fadøl: Populær pizzarestaurant åbner for nyt koncept
Det er tydeligt, at København elsker pizza og småretter – og især Nørrebro elsker øl.
Det er præcis med den kombination i fokus, at Neighbourhood slår dørene op for deres nye koncept “FOOD & CRAFT BEER”.
Nørrebro kan simpelthen se frem til en stor mikrobrygget fadøl fra TOØL til bare 45 kroner – billigere findes det (nok) ikke i København.
For at fejre åbningen og det nye koncept byder de på 1000 gratis fadøl.
Fadøl og småretter
Siden 2014 har du kunne spise sprøde pizzaer og drikke lækre cocktails hos i rå, cool lokaler hos Neighbourhood på Istedgade på Vesterbro.
I 2020 udvidede de til Jægersborggade i hjertet af Nørrebro med samme koncept, men nu skal der ske noget nyt.
På Jægersborggade får de sprøde, nordiske pizzaer nemlig selskab af nye spændende småretter som grillet marvben, sprøde koreanske wings, charcuteri, ost samt en vaffel med gammel-knas creme og lufttørret skinke.
Priserne på småretter begynder fra 55 kroner.
Til at skylle ned med kan du smage øl fra intet mindre end 15 forskellige haner.
“Kvalitet til en god pris – det er vejen frem!
Det er helt klart at inflation, energikrise og ekstremt høje renter har ramt hårdt på pengepungen hjemme hos mange københavnere.
Vi har valgt at ligge os i den helt billige ende af skalaen på Nørrebro, men det er vigtigt for os at kvaliteten stadig er i top.
At servere kvalitet til en virkelig attraktiv pris – det er ægte Nørrebro,” fortæller brødrene Martin og Michael, der står bag Neighbourhood.
Drop bordbestilling
I 2014 var alle Neighbourhoods borde “reserveret” til naboerne med først til mølle princippet – altså kun til walk-ins.
Det fik Corona gjort kål på, men med det nye koncept på Jægersborggade vender de tilbage til den gamle idé, hvor der ikke kan reserveres bord.
Man skal altså bare sætte sig ved sine (nye) naboer, drikke en øl og dele nogle lækre snacks.
Åbningsfesten foregår på Jægersborggade 56 lørdag d. 27 januar fra kl. 12.
Der serveres 1000 gratis fadøl, som uddeles efter først til mølle.
Læs mere om Neighbourhood på deres hjemmeside her.
Restauranten er allerede åben, så hvis du ikke kan vente til lørdag med at smage de nye småretter og lækre fadøl, er det bare med at komme afsted.
Hvad: Gratis fadøl hos Neighbourhood Food & Craft Beer
Hvor: Jægersborggade 56, 2200 København N
Hvornår: Lørdag d. 27. januar fra kl. 12