Afternoon tea på slottet: Spis delikate kager og drik te ad libitum i historiske omgivelser
Tag dine bedste venner med under armen og sæt kurs mod Kronborg slot i Helsingør.
De inviterer nemlig til lækkert og klassisk afternoon tea i historiske rammer.
Arrangementet foregår Parolesalen, som er et smukt og stemningsfuldt lokale på 2. sal.
Lokalet er en del af Frederik 5’s lejlighed og har interiør fra 1700-tallet.
Arrangementet foregår søndag den 2. april, og der kan købes billet til to forskellige timeslot – kl. 13.30-15 og kl. 15.30-17.
Der er kun få billetter til hver timeslot, så skynd dig at booke billetter, hvis du vil med.
Billetprisen er 285 kr. per person (245 kr. med årskort).
Prisen inkluderer:
1 glas Cremant
Te ad libitum
2 forskellige engelske finger sandwich
2 sprøde scones, serveret med smør og marmelade
2 petit four
Til den syndige temenu serverer de også en fortælling om te i 1700-tallets Danmark.
Derudover har I også adgang til Kronborg Slot i slottets åbningstid.
Vær opmærksom på, at arrangementet foregår på 2. sal via trapper og uden mulighed for elevator.
Hvad: Afternoon tea
Hvor: Kronborg, 3000 Helsingør
Hvornår: Søndag den 2. april 2023. Enten fra kl. 13.30-15 eller kl. 15.30-17