Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Eventyrmagi: Askepot er løs på to af Københavns store scener

Af Andreas Frost
Foto: Lion Musicals, PR
Foto: Lion Musicals, PR

De fleste kender eventyret om Askepot med den onde stedmor og de slemme stedsøstre.

Det er nok især Disneys version af fortællingen om den unge pige, som taber sin sko til et bal på slottet, der har boret sig fast i manges hukommelse.

Men Askepot er gennem tiden blevet fortolket på et hav af måder, og nu kan den magiske historie igen opleves her i København – endda på to scener med hvert sit fokus.

Det Kongelige Teater står for en af opsætningerne, der lige nu kan ses i Operaen, og inden spilleperioden er slut, rykker Askepot også ind i Tivolis Koncertsal.

Er du til musical eller ballet?

Det Kongelige Teaters balletopsætning har kørt den sidste måneds tid, til stor begejstring for anmeldere og publikum, og opsætningen forsætter nogle uger endnu – nærmere bestemt indtil 10. marts.

Og fra marts opsætter Lion Musicals sin version af den klassiske fortælling med sang og dans i Tivolis Koncertsal.

Kan du ikke få nok af det klassiske eventyr, er der altså rig mulighed for at opleve det i nye klæder her i København.

Forestillingen i Operaen tager udgangspunkt i Charles Perraults fortælling fra 1697, mens der i Tivoli er tale om en fortolkning af Brødrene Grimms version, som har omkring 200 år på bagen.

Historien handler i begge tilfælde om en godhjertet, fattig pige, der på trods af sin ulykkelige situation til sidst kan opleve retfærdighed og kærlighed.

Med andre ord er der tale om en ægte eventyrhandling med alle de elementer, man forventer.

Det gælder både prinser, prinsesser samt det onde og det gode.

Foto: PR

Humor, kærlighed og popmusik

Hvad end du er til det klassiske eller det moderne og mere humoristiske, er der altså en Askepot-forestilling for dig i byen, og der er stadig billetter at få til begge opsætninger.

Instruktør og solodanser ved det Den Kongelige Ballet Gregory Dean oplyser, at romantikken i balletudgaven i Operaen er skruet et nøk opad, og at man derfor kan forvente sig til at opleve en ægte kærlighedshistorie.

Musikken er skrevet af Prokofjev, en af det 20. århundredes største komponister og pianister.

Prokofjev har stået bag flere klassiske symfonier og balletter, som stadig opsættes på scener rundt omkring i verden, og han har blandt andet skrevet musikken til flere store opsætninger, herunder ”Romeo og Julie” og “Peter og Ulven”.

I Tivoli har historien om Askepot fået en tidssvarende opdatering, så grundfortællingen forbliver den samme, men ellers har resten af historien fået et nyt lag lak med en masse humor, mode og romantik.

Musikken er skrevet af nogle af landets største og mest toneangivende popsnedekere, og du vil kunne opleve helt ny musik skrevet af Rasmus Seebach i samarbejde med Ankerstjerne og Andreas Sommer.

På rollelisten er blandt andre Stig Rossen og Caroline Henderson.

Billetpriserne i Tivoli starter på 305 kr. , mens de billigste billetter i Operaen fås for 140 kr.

Vær opmærksom på, at der kun er få ledige billetter til balletten i Operaen.

Læs mere om Askepot i Operaen her og om Askepot i Tivoli her.

Hvad: Askepot som ballet og musical
Hvor: Operaen og Tivolis Koncertsal
Hvornår: Ballet i Operaen januar til 10. marts og musical i Tivoli 6. marts til 7. april

Del artikel

Andre læser også