Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Åbner igen til foråret: Bakken lukker julesæsonen før tid

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Bakken holder igen i år åbent op til jul. Foto: PR
Bakken holder igen i år åbent op til jul. Foto: PR

Grundet corona-situationen og regeringens seneste udmelding om skærpede restriktioner, vælger Bakken at lukke Jul på Bakken 2020 før tid.

Det har forlystelsesparken netop meddelt i en pressemeddelelse.

“Set i lyset af de nye restriktioner, som også omhandler barer, restauranter, cafeer, spillehaller samt alle indendørs aktiviteter i forlystelsesparker, er det Bakkens samlede vurdering, at Bakken de facto er lukket ned ved forbud fra i dag, onsdag 9. december, hvor restriktionerne træder i kraft,” lyder det.

Ud af de fem planlagte åbningsweekender op til jul nåede Bakken altså kun at tage imod gæster i tre af weekenderne.

På Bakken ser man nu frem mod foråret 2021, hvor det igen forventes, at forlystelserne kører, og barer samt spisesteder inviterer indenfor.

”Vi kan glæde os over, at vi i 2020 alligevel har haft mulighed for at byde en masse glade gæster velkommen, og at vi, trods Covid-19 situationen, har kunnet give dem nogle dejlige oplevelser på Bakken,” fortæller administrerende direktør, Lene Alsgren.

Bakken åbner igen fredag 26. marts 2021.

Del artikel

Andre læser også