Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bestig Mount Everest i København: Kan du og vennerne nå til tops på 12 timer?

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Jesper Halvorsen, Copenhill
Foto: Jesper Halvorsen, Copenhill

Er toppen af Mount Everest eller Kilimanjaro på din bucketlist?

Så kan du træne dine evner som bjergbestiger og komme lidt nærmere målet, når et anderledes motionsarrangement finder sted i København.

På den urbane skibakke Copenhill udfordrer Børneulykkesfonden københavnerne til at bestige CopenEverest.

Det vil sige, at det på Copenhills vandrerute gælder om at nå så mange højdemeter som muligt på maksimalt 12 timer.

Målet er at tilbagelægge en distance svarende til enten verdens højeste bjerg eller Afrikas højeste bjerg på henholdsvis 8.848 højdemeter og 5.895 højdemeter, og man kan enten gøre det alene eller i godt selskab med en eller flere venner.

Stiller I op som hold, har I mulighed for at dele distancen mellem jer og hyggesnakke undervejs.

Samler penge ind til et godt formål

CopenEverest finder sted lørdag 28. maj, og der er musik og god stemning på Copenhill hele dagen.

Det koster 500 kroner at deltage i “bjergbestigningen”, og ved at være med støtter du et godt formål.

Man skal nemlig indsamle højdemetersponsorater op til arrangementet og indhente MobilePay-donationer, og så går overskuddet og indsamlingen direkte til Børneulykkesfondens initiativ Legeheltene.

Udover den sjove oplevelse og masser af motion får alle deltagere en medalje i vaskeægte bjergdesign og en lækker goodiebag.

Startskuddet lyder klokken 9.00, og bjergbestigningen kan fortsætte frem til klokken 21.00.

Man vælger selv, om man vil løbe eller gå, og et hold kan bestå af op til fire personer.

Der er plads til 100 deltagere.

Læs mere og find billetter her.

Hvad: CopenEverest
Hvor: Copenhill, Vindmøllevej 6, København S
Hvornår: 28. maj 2022 kl. 9-21

Del artikel

Andre læser også