Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Burger Shack efter vild anmeldelse i Politiken: Vi kommer til at åbne mange i København

Af Michael Qureshi
Foto: PR, Burger Shack
Foto: PR, Burger Shack

Burger-kæden Burger Shack har sat sig godt og grundigt på den jyske og fynske burger-trone.

I byer som Aalborg, Aarhus og Odense er de blandt byernes foretrukne burgerjoint. Men der er stadig langt fra at være gode på burgere rundt omkring i landet, og så indtage København med succes.

Normalt ser vi københavnske kæder, der rykker videre ud i landet. Det er sjældent, at det har været en succes den anden vej rundt.

Men det ser ud til, at Burger Shack har knækket koden til at bryde ind på det københavnske burgermarked, der ellers har nok steder at vælge imellem.

Kunderne valfarter til Burger Shack i Carlsberg Byen på Vesterbro, og den ultimative dom kom i denne uge med en seks-stjernet anmeldelse i Politiken.

Burger Shack

Ny billig burger-konge in town

Under overskriften;

“Der er en ny billig burger-konge in town” sender Politikens anmelder den ene bunke roser efter den anden til Burger Shack.

De slutter med ordenen;

“Fritterne er uovertrufne, sprøde og lækre. Kødet er saftigt, velsmagende og perfekt stegt. Med prisen taget i betragtning. Der er en ny burgerkonge in town.”

MigOgKbh fanger direktør for hele Burger Shack-kæden Christoffer No, der har svært ved at styre sin begejstring over anmeldelsen fra en af landets største medier.

“Det er en fantastisk anerkendelse for os alle i Burger Shack.

Det er noget, man kun kan håbe på at opleve en dag. Vores mission har fra dag ét været at servere burgere med rigtig gode råvarer til en pris alle kan være med til.

Vi vil kunne konkurrere med de store kæder på priserne, men med en kvalitet man kender fra de bedste steder i byen,” siger Christoffer No.

Har lanceret deres egne fritter

Han fortsætter;

“I vores optik er og bør burgere ikke være gourmet, det skal bare smage fantastisk.”

Burger Shack har især fokus på at få det bedste kød i deres burgere. De lancerede også i 2018 deres egne fritter.

“I takt med vi får flere restauranter, giver det os mulighed for at forbedre vores produkter uden det betyder noget prismæssigt for kunderne. Det forpligter også.

Al vores oksekød kommer fra tre kvalitetsfokuserede gårde; Bomhuset, som leverer fantastisk Wagyu-kød til os samt Kildegården & Himmerland.

I 2018 lancerede vi også som den første danske kæde, jeg kender til, vores helt egne pommes frites.

De bliver lavet udelukkende med danske vestjyske kartofler. Det er en ære for os at arbejde med passionerede landmænd og producenter – det ligger i vores DNA,” forklarer Christoffer No.

Kommer flere steder i København

Han understreger også, at de snart er klar til at melde flere lokationer i København ud. Der er ingen tvivl om, at Burger Shack har tænkt sig at brage ind på det københavnske burgermarked.

“Der kommer selvfølgelig mange flere Burger Shacks i København, det kan vi meget snart fortælle mere om,” lover han.

Burger Shack
Carlsberg Byen – Tapperitorvet 1

Del artikel

Andre læser også