Lørdagsløjer på Copenhill: Ginsmagning og live jazz hos Copenhagen Distillery

På lørdag holder de den perfekte omgang weekendsløjer ude på Amagers helt egen skibakke – også kaldt Copenhill.
Eftermiddagsprogrammet byder på afterski med gin/tonic smagning med Fever Tree på toppen af bakken, mens der om aftenen bliver skruet op for musikken i form af live jazz ovre hos Copenhagen Distillery på Kløvermarksvej, der byder på endnu flere gode drinks.

Ginsmagning på Copenhill
Programmet på lørdag starter godt ude på Copenhill, som har teamet op med Copenhagen Distillery, der ligger lige rundt om hjørnet.
De laver blandt andet en bred portefølje af prisvindende gins, som I skal igennem, mixet med lækre tonics til eftermiddagens gin/tonic smagninger.
Copenhagen Distillery har også udviklet en ingefær/æblegløgg med deres nye vinterakvavit, som også kan fås i baren.
Gin/tonic smagningerne har 1 times varighed og foregår på CopenHill rooftop café.

Om aftenen kan du også nyde en god gin/tonic til lyden af hyggelig jazz ovre hos Copenhagen Distillery på Kløvermarksvej 70D.
Fem destillatørerne kommer nemlig og præsenterer deres produkt, mens tre jazzmusikere fra Jazzkollektivet fortolker dem alt imens du smager på de gode sager og nyder en lille snackplatte.
Efter smagningen er der tjenere på gulvet og mere live jazz – baren lukker kl. 21.30.
Det foregår ved nummererede borde og stole, så man booker i den gruppe man gerne vil komme og bliver anbragt med pæn afstand til den næste gruppe.
Hvad: Gin og jazz på Copenhill
Hvor: Vindmøllevej 6-30, 2300 København S (Copenhagen Distillery på Kløvermarksvej 70D)
Hvornår: Lørdag d. 21. november kl. 14-15, 16-17 og kl. 18-22
Hvordan: Køb billetter til gin/tonic smagning her og gin og jazz her
Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram