MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Alt er med i prisen: Det Glade Vanvid åbner i København med genialt koncept

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Nu kan vi endelig få lov til at nyde alle byens skønne spisesteder igen, og hvor har vi dog savnet dem.

Listen af restauranter, som du skal besøge er formentlig allerede lang, men lige om lidt kan du tilføje endnu én til listen.

Om to uger åbner Det Glade Vanvid nemlig i Læderstræde, og det bliver med en restaurantoplevelse, hvor man trygt kan læne sig tilbage og nyde, at der er tænkt på det hele.

Michael og Lasse Koch Foto PR

Alt det man ikke vil undvære

Mottoet hos Det Glade Vanvid er egentlig ret sigende for hele den restaurantoplevelse Det Glade Vanvid ønsker at give deres gæster, når de byder velkommen til frokost og aften.

Du kan nemlig se frem til alt det, du ikke vil undvære, og alt det, som du kun håber på – det er en selvfølge.

Her er én menu, som består af sæsons fire serveringer, og til maden er der udvalgt syv forskellige vine, som I selv kan smage og forsyne jer med fra deres vinbar.

Udover vin er der to slags fadøl, alkoholfri vin, sodavand og årstidens perlende saft. Alt sammen ad libitum og inkluderet i prisen

Menuen skifter seks gange om året og følger sæsonens råvarer og lidt mere til.

Sæsonens menu er altid kreeret af den erfarne, Michael Koch, med fuldt fokus på at sammensætte nye og spændende smagsoplevelser til hver enkelt sæson.

Dørene åbnes kl 18.30 til aften og 12.30 til frokost.

Man bliver altid budt velkommen med bobler og en appetizer og efter de yderligere tre serveringer rundes middagen af med kaffe, sødt og en avec.

Menuen er ens for alle, og alt er med i prisen – virkelig gennemtænkt.

Derudover kan der naturligvis laves en fuld vegetar- og pescetarmenu, som blot skal oplyses ved booking.

Du betaler samlet for hele oplevelsen, som koster 499 kr. pr. person mandag til onsdag fra kl. 18.30-21.30 og 599 kr. fra torsdag-lørdag, hvor man har en time ekstra – altså frem til 22.30.

En frokost på Det Glade Vanvid koster 399 kr.

Foto PR

Over 25 års erfaring i branchen

Bag Det Glade Vanvid finder du det erfarne brødrepar, Michael og Lasse Koch.

Måske du også kender deres tredje bror, Jesper Koch.

Michael og Lasse har begge mere end 25 års erfaring fra forskellige toprestauranter i både ind- og udland, og så står de bag den populære restaurantoplevelse Det Glade Vanvid.

”Vi har længe haft kig på København, og nu har vi endelig fundet det helt rigtige sted. Vi var slet ikke i tvivl, da vi så lokalerne.

Nu glæder vi os helt vildt til at åbne om lidt over to uger,” fortæller de to brødre, Michael og Lasse Koch.

Deres drøm var fra starten af at skabe et sted, hvor der var tænkt på det hele, så du som gæst blot kan læne dig tilbage og nyde en aften med god mad og drikke.

Og det må man sige, at de har lykkedes med.

De åbnede nemlig deres første restaurant i 2008, og det har siden da været så stor en succes, at turen nu er kommet til at åbne i København i starten af maj.

Den nye restaurant skal ligge i starten af Læderstræde tæt på Højbro Plads, og her bliver plads til 130 mennesker.

Hvad: Det Glade Vanvid åbner i København
Hvor: Læderstræde 3, 1201 København K
Hvornår: Åbner lørdag d. 8. maj
Hvor meget: 499 kr. pr. person alt inklusiv (mandag til onsdag) og 599 kr. (torsdag-lørdag). Frokostmenu til 399 kr. pr. person
Hvordan: Læs mere om Det Glade Vanvid her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien