Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Skal opleves: Din Instagram brænder sammen hos byens vildeste kage-café

Af Mathilde Mågård Hansen

Hos MigogKbh elsker vi at besøge nye restauranter, barer og caféer.

Og selvom vi ser mange nye steder hver eneste uge, så er der alligevel stadig et par stykker, som aldrig bliver overgået.

Ét af de steder er pastelbomben, Bows and Balloons, der ligger mellem Sydhavnens og Teglholmens mange nybyggerier.

Forestil dig en fødselsdagsfest arrangeret af My Little Pony – drysset med ekstra glimmer.

Husk strøm på telefonen, for her kan du altså opgradere dit ”Instagram-game” til et seriøst niveau.

Foto Bows and Balloons Instagram

Det hele startede med en ballon

Bag Bows and Balloons står Attika Shah, som har en fantasi udover det sædvanlige.

Hun har nemlig designet hele den smukke – og meget ekstraordinære – café helt selv.

”Jeg har altid drømt om det her projekt,” fortæller hun.

Og det hele startede med pakker med festtilbehør og en customized ballon for tre år siden – du ved, sådan én med navn og glimmer på.

”Det blev meget hurtigt vildt populært, og folk elskede det,” forklarer Attika Shah.

Drømmen var dog at udvide konceptet, og gøre mad til en oplevelse.

”En dag sagde min mand, at nu gør du det! Ellers kommer du til at fortryde det”.

Det var godt set af ham for resultatet er blevet ret fantastisk, og selv på en helt kedelig, grå dag er caféen fyldt.

Og en oplevelse er det også at besøge Bows and Balloons og du kan ikke sige andet end ”wooow” til det meste.

En oplevelsescafé på alle måder

På Bows and Balloons er mad på ingen måde bare mad.

”Jeg har altid elsket at lave pæn mad også bare derhjemme,” forklarer Attika Shah.

Derfor er alle retter her også en særlig oplevelse – og yderst fotogene.

Forvent navn eller personligt billede på kaffen, røg om desserten eller candyfloss, der falder sammen.

Den fotovenlige del af konceptet er de dog godt klar over herude.

Derfor finder du naturligvis også en ”Food Selfie Station” med diverse blomster og andet tilbehør til at krydre dine billeder.

Er lyset skidt, så kan du endda også låne et spotlight.

Foto Bows and Balloons Instagram

Kage, glimmer og balloner

Der er ingen tvivl om maden her er pæn, men den er faktisk også rigtig velsmagende.

Og deres navne er selvfølgelig lige så sjov som resten af konceptet.

Prøv for eksempel en ’Bær With Me, som er chiagrød med blåbær, brombær, tørret jordbær og jordbær-passionsfrugtkompot.

Eller hvad med en Unicorn Fart, som er tre fluffy pandekager serveret med flødeskum, bær, choco sauce, gemt i en candy floss “fart”.

Foto PR

Sydhavnens nye pastelfarvede selfie univers er noget helt særligt.

Skal du holde fest eller andet arrangement, så kan det også gøres i deres private lokale – og her kan vi altså næsten garantere, at I vil få nogle unikke billeder fra dagen.

Frem med telefonen og ud forbi Sydhavnen!

Hvad: Bows and Balloons
Hvor: Teglholmens Østkaj 69, 2450 København SV
Hvornår: Åben fredag-søndag fra kl. 10-20
Hvordan: Læs meget mere her og se med på Instagram her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også