Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bliver stort: Distortion fyrer op for gratis havnefest og VILDT festfyrværkeri

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Victor Torrejon, Distortion
Foto: Victor Torrejon, Distortion

Når gadefestivalen Distortion i år fejrer 25-års jubilæum, kommer det ikke til at gå stille for sig.

Arrangørerne har allerede annonceret en lang række fede fester, og nu er festivalen klar med endnu en stærk nyhed.

Fredag 2. juni fyrer Distortion op for en vild havnefest, der kommer til at strække sig fra Soho Houses street party i Nyhavn, over Knippelsbro og ud til Refshaleøen.

Under Knippelsbro holder Thomas Fleurquin og de gamle venner Sune Rosforth og Lars Coldberg 25-års oldschool Distortion-fest med DJ Superpitcher & Lisa Kaye ved vinlageret Rosforth & Rosforth.

Er du ægte Distortion-stamgæst, kender du champagne-båden og den legendariske Raverbus 666, og så vil du helt sikkert glæde dig over, at disse genoplives i jubilæets anledning.

Nordeuropas første

På vandet ud for Reffen, som i år har 10 år på bag og dermed også fejrer jubilæum, kommer Distortion til at stå for et spektakulært Mascleta-fyrværkeri.

Mascleta-fyrværkeri stammer fra Valencia i Spanien, hvor pyroteknik er en højt anerkendt kunstform, og nu kan det altså helt ekstraordinært opleves i København.

Det imponerende Mascleta-fyrværkerishow bliver Nordeuropas første i fuldt format, og Distortion forventer at det vil tiltrække mere end 5.000 gæster.

“Det er en vigtig anbefaling at komme så tæt på Mascleta-fyrværkeriet som muligt – så man mærker grundrytmen gennem kroppen. Musikstykket er en lang crescendo, og mærker man efter bassen hele vejen igennem, så ender man i fuld ekstase. Nogle griner, nogle græder, og man glemmer det aldrig. Havnefesten er kommet for at blive!” siger Thomas Fleurquin, Distortions stifter.

Distortion finder sted 31. maj til 4. juni.

Du kan finde mere info om havnefesten og de forskellige lokationer her.

Del artikel

Andre læser også