Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Efter turbulent periode: LêLê lukker to restauranter i København

Af Redaktionen

LêLê Street Kitchen lukker to af deres restauranter i København.

Det meddeler restaurant-kæden på deres Facebook-side.

“Efter mange dejlige år på Vesterbro og Østerbro, har vi valgt at give plads til et par nye stærke koncepter. Vi takker jer derfor, for jeres store opbakning gennem årene.

Vi håber at vi snart kan finde nogle nye og mindre lokaler, så vi igen kan være repræsenteret med LeLe på Østerbro og Vesterbro,” skriver LêLê i et Facebook-opslag.

De har fortsat tre spisesteder i Hovedstaden, som er placeret på Amager, Lufthavnen samt på Fisketorvet. Derudover kan man købe flere af deres bedste retter i forskellige dagligvarebutikker.

Stor restaurant-kæde overtager lejemål

Lokalerne kommer dog ikke til at stå tomme længe.

I stedet har den store restaurantkæde Cofoco overtaget lejemålene, og vil drive “nye” restauranter på lokationer, som ikke får noget med LéLé at gøre. Det skriver Politikens Ibyen-sektion torsdag.

Lukningen kommer ovenpå en turbulent periode, hvor LêLê har trukket en del negative overskrifter i de landsdækkende medier.

I oktober sidste år indgav man en konkursbegæring som efterlod mange samarbejdspartnere tilbage med store beløb de kunne vinke farvel til.

I stedet kørte man restaurant-kæden videre i et nyt selskab, og dermed skabte en del røre blandt kreditorerne.

Stifter Anh Lê er ikke længere ejer af LêLê-kæden, men er stadig med i den daglige drift.

Del artikel

Andre læser også