Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Er den danske tradition fastelavn ved at blive overhalet af halloween?

Af Redaktionen
Foto: Pxhere
Foto: Pxhere

Kan det virkelig passe, at halloween har overhalet fastelavn, eller er det bare mængden af græskar og spindelvæv i oktober, der spiller os et puds?

Det har det nordjyske tilmeldingssystem NemTilmeld svaret på, da deres data viser, at en af de to traditioner faktisk har 75 procent flere deltagere end den anden.

De fleste af os husker fastelavn fra vores barndom, uanset hvilken ende af aldersskalaen vi befinder os i.

Nogle husker den måske med lidt færre Elsa- og Fortnite-udklædte børn, men traditionen er den samme.

Og netop fordi det er en tradition, de fleste af os kender til eller har deltaget i, bliver der også ofte diskuteret, hvorvidt fastelavn er ved at blive overhalet af den (i Danmark) noget nyere tradition “halloween”.

Et dyk i dataen

Diskussionen blev for nyligt bragt op på NemTilmelds kontor i Nørresundby, i takt med at flere og flere fastelavnsarrangementer blev oprettet i deres tilmeldingssystem.

Et hurtigt dyk i dataen fra de sidste par års fastelavns- og halloweenarrangementer gjorde det tydeligt, at corona, som i så mange andre situationer, har rykket rundt på danskernes normale traditioner i 2020 og 2021.

Eksempelvis satte corona sidste år noget af en dæmper på tøndeslagningen, hvilket resulterede i næsten 5 gange færre deltagere til fastelavnsarrangementer, end der var i 2020, hvor corona i februar stadig ikke havde gjort sit indtog i Danmark.

Vi spoler derfor tilbage til 2019, hvor vi som katten i fastelavnstønden stadig var ganske uvidende om det corona-bat, der næste år skulle ramme os.

Her viser tallene fra NemTilmeld, at der blev tilmeldt 1.064 deltagere til de danske halloween-arrangementer.

Til fastelavnsarrangementerne administreret i tilmeldingssystemet lå antallet af tilmeldte deltagere på 1.838, og havde derved næsten dobbelt så mange deltagere som halloweenarrangementerne.

*Ud af det samlede antal deltagere til fastelavns- og halloween arrangementer i 2019 udgjorde 37% deltagere til halloweenarrangementer og 63% deltagere til fastelavnsarrangementer.

Det virker derfor til, at halloween stadig har lidt vej endnu, før det overhaler fastelavn.

Forhåbentligt er de for nyligt sløjfede corona-restriktioner også med til at give dette års fastelavn en oprejsning – både når det kommer til tøndeslagning og udendørs “boller op og ned-sange” fra børn i flyverdragt-udspilede fastelavnskostumer.

Heldigvis er det også den retning, den seneste arrangementsstatistik fra NemTilmeld peger i.

Denne viser nemlig bl.a., at antallet af oprettede fastelavnsarrangementer i år er tre gange højere, end det var i 2021.

Og forresten…

Vil du også gøre tilmeldingen nemmere til dine fastelavnsarrangementer eller til knap så kostume-fyldte arrangementer som kurser, møder og konferencer?

Så kan du gøre som tusindevis af andre organisationer, virksomheder og foreninger landet over og få en konto i NemTilmeld.

Du kan prøve tilmeldingssystemet for 0 kr. via dette link.

Del artikel

Andre læser også