Guide til den perfekte drengeaften


Der er næsten ikke noget bedre end en sjov og hyggelig aften med drengene, hvor I bare kan skeje ud og nyde hinandens selskab.
Men mangler du idéer til, hvad I kan lave på sådan en drengeaften? Her får du syv forslag.
- Tag ud at bowle
En sikker vinder er at tage ud at bowle.
Mange bowlinghaller tilbyder desuden en masse andre sjove aktiviteter også udover at bowle. Besøg f.eks. City Bowling i Holbæk, som også har petanquebaner. Derudover har de også deres egen lækre restaurant, hvor I f.eks. kan få burgere, spareribs og bøffer.
Og kommer I efter kl. 21, kan I komme til party bowling, hvor der er skruet op for både musikken og diskoteksbelysningen. Her kan I blandt andet vinde shots til bordet, hvis I laver en strike, når der står en speciel gul kegle forrest. Derudover kan I konkurrere om at lave det fedeste kampråb og lignende med nabobordene. Så er det altså lagt op til en fed aften med fest og bowling i Holbæk!
- Cocktailkursus
Ønsker I en anderledes aften, end I plejer, kan I overveje at bestille en bartender, som kommer ud og giver jer et cocktailkursus. Dette er også muligt på nogle barer.
Ved et cocktailkursus kan I både smage på en masse lækre drinks og lære, hvordan I laver dem. Derudover krydrer mange bartendere aftenen med små sjove konkurrencer i de forskellige discipliner. F.eks. kan I dyste om, hvem der laver den bedste Mojito.
- Rom-, whisky-, vin-, øl- eller ginsmagning
Lidt i samme boldgade som forslaget ovenover kan I vælge at afholde en smagning i f.eks. rom, øl, gin, whisky eller vin. Her kan I enten få en professionel person ud til jer, eller I kan besøge et sted, hvor de afholder arrangementer som dette.
Til sådan en smagning kan I både blive klogere, samtidig med I smager på en masse lækre drikkevarer. Win win!
- Casino
Tag vennerne med på casino, og dyst i poker, blackjack og roulette – og hvis I er rigtig heldige, vinder I måske et tilskud til byturen.
Uanset hvad er der en helt speciel stemning på et casino, som er perfekt til en drengeaften. Derudover kan I kombinere jeres spil med lækre cocktails, og hvis I vil i den helt rigtige stemning, kan I overveje at tage jakkesæt på.
- Spilaften
Er I glade for spil, er det oplagt at holde en spilaften enten hjemme eller på en spilcafé. Her kan I dyste i quizspil eller kaste jer ud i mere strategiske spil.
Er I mest til quizzer, kan I også undersøge, om nogle af de lokale barer holder quizaften, hvor I kan dyste mod andre hold. Her kan I vinde fede præmier som f.eks. drinksbilletter til resten af aftenen.
- Til middag hos
Denne idé kræver lidt planlægning, men den er hele planlægningen værd!
Er I en stor vennegruppe, kan I dele jer på i mindre grupper á 2-3 personer, og ellers kan I også gøre det enkeltvis. Ligesom det populære tv-program går det ud på at holde den mest gennemførte middag for de andre.
Så planlæg aftenen ned til mindste detalje med både velkomstdrinks, forret, hovedret, dessert, lækre drikkevarer i løbet af aftenen, snacks og ikke mindst underholdning. Du kan f.eks. finde inspiration til underholdningen i nogle af idéerne ovenfor her.
Du kan også finde idéer i nogle af de forskellige tv-programmer.
- En aften i det fri
Denne idé er nok mest oplagt om sommeren eller i foråret, hvor det ikke er alt for koldt udenfor om aftenen og natten. Men I kan overveje en aften i det fri, hvor I f.eks. laver mad over bål og sidder omkring bålet i bedste lejrskolestil. Hvis en af jer endda kan spille guitar, er det jo bare prikken over i’et.
Forhåbentlig har du fået nogle brugbare idéer i denne artikel, så du er klar til at arrangere den perfekte drengeaften.