Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Har du set dem?: Syv megalange røde bænke er sat op på central plads

Af Redaktionen
Røde bænke på Enghave Plads. Foto: Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Røde bænke på Enghave Plads. Foto: Camilla Lützhøft Stahlschmidt

Tidligere i dag kunne vi fortælle om, at der nu er sat åbningsdato på City Ringen, og den åbner efter 8 års byggearbejde i september.

En ting er, hvad der sker i undergrunden. En anden ting er metropladserne på overfladen, og her er arbejdet med at etablere bænke på pladserne i fuld gang.

Især på Vesterbro er der den seneste uge dukket et særsyn op.

På Enghave Plads er syv røde bænke, der tilsammen udgør 120 meter bænkeplads, blevet installeret.

Den røde bænk på Enghave Plads består af i alt syv dele, der til sammen udgør 120 meter bænk. Hele den røde bænk bidrager med 132 siddepladser på Enghave Plads.

Røde bænke på Enghave Plads. Foto: Camilla Lützhøft Stahlschmidt

Den klassiske københavnerbænk fylder mest

På Krinsen på Kongens Nytorv skal der i fremtiden monteres 18 såkaldte ‘kongebænke’, som fuldender genskabelsen af den prominente plads.

Derudover får en station som Frederiksberg monteret stenplinte med træplanker ovenpå.

Den helt klassiske grønne københavnerbænk kommer dog til at fylde mest på de forskellige metropladser.

Den grønne københavnerbænk er et velkendt syn i hele hovedstaden, og med Cityringens åbning kan københavnerne se frem til over 150 flere bænke i byen.

Den klassiske, aflange københavnerbænk blev tegnet og designet i 1886 for godt 130 år siden og fik i 1993 selskab af en rund udgave.

Den er blevet fast inventar i bybilledet, og på Cityringens stationspladser installeres over 150 bænke, hvoraf 136 af dem er klassiske københavnerbænke.

Den har i øvrigt været udsat for et stigende antal af tyverier de seneste måneder – det kan du læse mere om her.

Giver mere end 700 nye siddepladser

Hver af de i alt 136 københavnerbænke har plads til ca. 3 personer pr. bænk, hvilket sammenlagt giver ca. 400 siddepladser.

Derudover giver de ni runde københavnerbænke på Rådhuspladsen ca. 90 siddepladser, kongebænkene på Krinsen giver ca. 70-80, og de 120 meter bænkeplads fra de røde bænke på Enghave Plads giver ca. 130 siddepladser.

Til sammen afgiver Cityringens bænke mere end 700 siddepladser stationerne over jorden.

Rådhuspladsen fik i april monteret ny runde københavnerbænke, som i giver i alt 90 flere siddepladser.

Bænkene står sammen med 49 løvtræer og danner rammen om den nye cykelsti, der forbinder krydset mellem Vestergade og Vester Voldgade med H.C. Andersens Boulevard.

Del artikel

Andre læser også