Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Helt unikt: Hos Seaside Toldboden bliver du forkælet af hele 7 utrolig dygtige kokke

Af Mathilde Mågård Hansen
Seaside Toldboden. Foto PR
Seaside Toldboden. Foto PR

Seaside Toldboden er et særligt sted på mange måder.

Både når det handler om koncept, indretning og hele tankegangen bag.

Københavns nye gastrohus slog dørene op tilbage i maj måned til en helt ny spiseoplevelse, for de lægger sig nemlig et sted mellem uformelt street food marked og en traditionel restaurantoplevelse – med køkkener i verdensklasse vel at mærke.

Foto PR

Bag om Seaside Toldboden

Manden bag Seaside Toldboden hedder Jesper Julian Møller, og han står også bag Reffen og Broens Gadekøkken.

Alle steder med udsigt til Københavns Havn, og det er der en helt særlig årsag til.

”Vi har jo den fedeste havn i København, og den har jeg en drøm om, at vi skal kunne dele,” fortæller han.

Tilbage i september sidste år tilspidsede Corona-situationen, og der forudså Jesper Julian Møller allerede, at storhedstiden for Toldbodens velkendte brunchbuffet og de enorme selskaber var ved at nå sin ende.

Derfor gik han i gang med at tranformere det populære københavner ’hang out’.

Jesper Julian Møller drømmer også om at hjælpe dygtige kokke med at blive selvstændige, og den tankegang har han taget med sig fra Reffen og Broens Gadekøkken over på den anden side af havnen.

Indtil videre har han hjulpet 59 kokke i den retning, og det stopper nok heller ikke her.

Seaside Toldboden består af syv individuelle køkkener, hvor du frit kan bestille og sammensætte din egen menu fra dem hver især direkte fra bordet via din egen telefon.

Ikke noget med at skulle stå i kø for hverken at bestille eller afhente maden. Du får nemlig besked, når det er klart.

Alle drikkevarer bliver serveret direkte til bordet fra de mange tjenere.

Bag hvert køkken står dygtige køkkenchefer, hvor flere har erfaring fra et eller flere Michelin-steder, men her har de fået lov til at slå sig løs og være deres egen chef.

Og hvor tit har du haft muligheden for at spise fra ikke bare én – men hele syv så dygtige kokke på samme aften?

”Når vi har opbygget det på denne her måde kan du jo spise virkelig god mad til det halve af, hvad det normalt ville koste.

Vi får samtidig en bred palette og et meget stort menukort, du som gæst kan bestille fra. Det lægger på mange måder op til, at man kan bestille en masse forskelligt og dele med resten af selskabet,” forklarer Jesper Julian Møller.

Den mere komfortable og luksuriøse måde at bestille sin mad på er ikke set hos københavnske madmarkeder før, og det tyder på, at københavnerne er ret vilde med det.

Her er nemlig mere end velbesøgt, og der er gerne mere end 500 gæster igennem på en travl fredag eller lørdag aften.

Mange vælger også at holde deres selskab på Seaside Toldboden på grund af de hyggelige rammer, den uformelle stemning, madoplevelsen i verdensklasse og de mange kvadratmeter – det er nemlig svært at finde et gastrohus med lige så meget plads både indenfor og udenfor, og som både har åbent til en omgang lækker frokost og festlig aften.

”Jeg havde en tro på, at det her nok skulle lykkedes, og egentlig er jeg bare virkelig stolt over, hvad det er blevet til.

Vores personale er rigtig glade for at være her, og det betyder også helt vildt meget for mig.

Vi prøver hver dag at gøre det bedre ved at justere og rette ind, så vi hele tiden kan tilbyde gæsterne den fedeste oplevelse,” fortæller Jesper Julian Møller.

Foto PR

Opbygget som et skib

Atmosfæren hos Seaside er meget uformel, men der er lagt mange tanker bag indretningen.

Hele stedet er nemlig opbygget ligesom et skib, og flere maritime elementer er blevet inviteret indenfor.

Den store udendørs terrasse symboliserer dækket, og de hvide og gule markiser er sejlet.

Herefter bliver du taget imod af kaptajnen i døren, der viser dig til dit bord.

På vejen kommer I forbi cocktailbaren, der farve- og materialemæssigt er opbygget ligesom Kongeskibet.

”Når skibet ikke er på togt, ligger det lige på den anden side af havnen.

Man kan faktisk kigge direkte over på det, og det synes vi jo var en lidt sjov reference,” forklarer Jesper Julian Møller.

Overalt bliver du mødt af åbne køkkener, hvor du kan se de erfarne stjernekokke arbejde og spørge lidt ind til de forskellige retter.

I loungen møder du hjertet af skibet med flere bløde gemakker, og bagerst er maskinrummet med endnu tre køkkener.

Man lægger ikke mærke til det ved første øjekast, men overalt er der små elementer, der minder dig om omgivelserne.

Som for eksempel de udendørs bænke, der er formet som bølger, bordfoden med samme form som omridset af Kastellet og lamperne, der hænger fra mastekraner.

Foto PR

Kokkene ved roret

For de syv dygtige kokke hos Seaside har det for de fleste været første skridt mod at blive selvstændige.

Menuen styrer de selv, og selvom de syv køkkener er helt deres egne, så finder du alligevel en form for fisk eller skaldyr hos de fleste.

Hvilket jo heller ikke er helt fjernt, når de nærmest befinder sig i vandkanten.

For kokken, Dan Jensen, der står bag Seasides eget steakhouse er denne her måde at drive restaurant på langt federe end en traditionel restaurant.

”Det kan bare noget helt andet. Man får en anden kontakt med gæsterne, og jeg er vild med både stemningen og atmosfæren,” forklarer han.

”Her er mere liv.

Du kan sænke skulderne og slappe af.”

Og Seaside er på mange måde mødet mellem det store livlige sted, og de små intime kroge, hvor her både er plads til nysgerrige københavnere og de helt store madnørder.”

Gustav Duus & Lasse Nordow står begge i køkkenet hos Project Raw – Tatar, og selvom de mødte hinanden på en velkendt restaurant, er de ikke i tvivl om, at det har været det bedste jobskifte nogensinde:

”Her er så mange passionerede mennesker herude, og det er et fedt netværk.

Det gør, at man glæder sig til at komme på arbejde hver dag, og den glæde kan ikke lade være med at smitte.”

Hvad: Seaside Toldboden
Hvor: Nordre Toldbod 18-24, 1259 København K
Hvornår: Åbent alle dage fra kl. 11-22 (Løgismose Spiseri åbner allerede kl. 10)
Hvordan: Læs mere om hele konceptet her

Del artikel

Andre læser også