ANNONCE
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter 120 år: Historisk restaurant drejer nøglen om

Af Michael Qureshi
Foto Sans Souci Facebook
Foto Sans Souci Facebook

På hjørnet af Gl. Kongevej og Madvigs Allé har en af Københavns mest legendariske spisesteder ligget i over 100 år.

Siden 1798 har der været restaurant i lokalerne, og siden 1902 har stedet heddet det franske navn Sans Souci. Nu er det desværre slut med et stykke historie i København.

Da indehavnerne drejede nøglen om i aftes, så var det sidste gang. Restaurant og Vinstue Sans Souci er fortid.

Det skriver de selv på restaurantens Facebook-side.

“Det er med blødende hjerte og en tåre i øjet, at vi må meddele at Sans Souci lukker.”

Vi har gjort alt

“Pop og jeg er fra hjertet kede af, at vi føler at vi svigter både vores gæster og vores personale, men samtidig føler vi også at vi har gjordt ALT for at forsætte,” lyder det i opslaget.

Over for TV2 Lorry fortæller indehaver Carsten Vinding, at der simpelthen ikke er plads til flere bekymringer. Mange faktorer har gjort udfaldet.

“Jeg har ligget søvnløs mange nætter. Corona var hård, og oven i det er der de stigende priser i samfundet på alt fra energi til fødevarer.

Og så er vores husleje for nylig steget så voldsomt, at vi nu ikke længere kan få det til at hænge sammen,” siger Carsten Vinding til TV2 Lorry.

Om husleje-stigningen lyder det;

“Den gjorde, at vi simpelthen sidder så stramt i det, at vi ikke kan hæve løn. Og det til trods for, at vi flere gæster end nogensinde,” siger Carsten Vinding.

Eksisteret siden 1902

Sans Souci har ligget på præcis samme hjørne siden 1902, og har siden de slog dørene op for første gang været samlingssted for byens bedre borgerskab.

Det er er blevet en vaskeægte institution, og her kommer da stadig en pæn håndfuld stamgæster, der alle har deres faste pladser.

Del artikel