Gjorde avokadomaden berømt: Inden længe åbner den hypede café på ny lokation

De gjorde Insta-venlige avokadomadder og flot kaffe til en ting nærmest før Instagram blev populært.
Atelier September i Gothersgade var ‘the place to be’ for alle influencere og smarte københavnere.
Nu udvider de inden længe med café nummer to, og den rykker en smule længere nordpå.
Åbner i Hellerup
Kører man forbi Strandvejen 134 i øjeblikket, så er håndværkerne i fuld sving.
Lokalerne der i mange år rummede en cykelsmed og senest en boligforretning får snart nyt liv.

I ruden står der nemlig ‘Atelier September’, og det kunne godt tyde på, at borgerne i Hellerup og omegn ikke længere behøver at tage til Indre By for en lækker frokost eller en flot latte.
Atelier September i Hellerup åbner i slut oktober.
Hvad: Atelier September åbner
Hvor: Strandvejen 134, 2900 Hellerup
Hvornår: Åbner i slut oktober