Er blevet populært igen: Kendt sportsmærke holder lagersalg på Nørrebro

Det var hot i 90’erne, og masser af unge danskere bar mærkets kendte logo på tøjet.
Nu er Champion blevet moderne igen, og det afslappede, sporty mærke findes på stativerne i en række cool københavnerbutikker.
Om lidt er der gode penge at spare, når Champion holder lagersalg i hovedstaden.
Spar op til 80 procent
I slutningen af marts og starten af april rykker Champion ind i lokalerne på adressen Esromgade 15 på Nørrebro, og her kan du shoppe herre-, dame- og børnetøj med helt op til 80 procent rabat.
Det skriver lagersalg.com.
Der vil blandt andet være sweatshirts, hoodies, shorts, bukser, jakker, sneakers og accessories at finde på lagersalgets stativer og hylder.
Datoerne for lagersalget er torsdag 31. marts, fredag 1. april samt lørdag 2. april.
Der er åbent fra klokken 9.00 til 17.00 alle tre dage.
Hvad: Champion-lagersalg
Hvor: Esromgade 15, Nørrebro
Hvornår: 31. marts samt 1. og 2. april 2022