Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Køkkenhave med udsigt: København får endnu en grøn tagfarm

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Tagfarmen ØsterGro på Østerbro. Foto: PR
Tagfarmen ØsterGro på Østerbro. Foto: PR

Når man bor i byen og gerne vil dyrke grønsager og urter, må man tænke kreativt for at finde plads.

Det er der heldigvis nogen, der gør.

På Østerbro har København allerede tagfarmen Østergro, hvor der dyrkes økologisk grønt, og nu får byen endnu en tagfarm med udsigt. Det skriver TV 2 Lorry.

Den nye tagfarm er en del af budgetaftalen for Københavns Kommune i 2022, og projektet har fået bevilget otte millioner kroner til etableringen af et grønt område.

Skal samle de lokale

Tagfarmen skal ligge i Ørestad Syd på toppen af By & Havns kommende parkeringshus, som får navnet Asger Jorn.

Til TV 2 Lorry fortæller Nick Vikander, som er formand for Foreningen Asgers Have, at de lokale har ytret ønske om mere grønt og mere plads til at samle og bringe liv til kvarteret, og det får de nu med den nye tagfarm.

Det er planen, at det grønne område ikke kun skal anvendes til at plante grønsager og bærbuske, men også rumme andre faciliteter der skal samle områdets beboere.

Del artikel

Andre læser også