Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lyser op i mørket: Københavnsk tårn stråler i regnbuens farver i ni dage

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Banedanmark
Foto: Banedanmark

Om få dage bliver København atter klædt i regnbuens farver.

Copenhagen Pride løber endnu en gang af stablen, og det fejres flere steder i byen.

En af de bygninger, der er med til at markere Copenhagen Pride, er Trafiktårnet, som står tæt på Dybbølsbro og Fisketorvet på Vesterbro.

Det er Banedanmark og Vejdirektoratet, der har besluttet at udsmykke tårnet med regnbuefarvet lys for at vise støtte til Copenhagen Pride.

Ved at lade Trafiktårnet stråle i regnbuens farver håber Banedanmark og Vejdirektoratet at kunne være med til at sprede budskabet om, at man har ret til at være den, man er, samt at bidrage til samtalen om lige rettigheder og mangfoldighed.

Lyser i de mørke timer

”Copenhagen Pride handler om mangfoldighed, ligestilling og menneskerettigheder, og det er værdier, som vi gerne vil støtte op om. I Banedanmark sætter vi generelt ligestilling højt på dagsordenen, og vi arbejder for eksempel på at få flere kvinder ind i transportsektoren.

Derfor har Banedanmark tilsluttet sig det europæiske initiativ Women in Rail, der har til formål at få flere kvinder til jernbanen, eliminere diskrimination og sikre lige muligheder,” udtaler ressourcedirektør Anne Hougaard Olesen hos Banedanmark i en pressemeddelelse.

Trafiktårnet i København bliver lyst op ud mod Vasbygade og jernbanen lidt vest for Københavns Hovedbanegård, og det vil være dækket af regnbuens farver i de mørke aftentimer, om natten og tidligt om morgenen under hele Copenhagen Pride fra lørdag den 13. august til søndag den 21. august.

Lyset fra lamperne vil ramme flader på Trafiktårnets facade, hvor der ikke er vinduer, så de, der er på arbejde i tårnet, ikke generes af lyset.

Del artikel

Andre læser også