Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fejrer jubilæum: Kom med når veterantog kører på tur fra København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Asger Christiansen, PR
Foto: Asger Christiansen, PR

Hvordan var det at køre med tog i gamle dage?

Det har du chancen for at opleve nu.

Den 26. juni er det 175 år siden, at det første lokomotiv med vogne kørte på strækningen mellem København og Roskilde, og sådan et jubilæum skal markeres.

Derfor kan du på dagen for jubilæet komme med på en ganske usædvanlig togtur med afgang fra Københavns Hovedbanegård.

Toget, der i anledning af den særlige dag, futter af sted mod Roskilde, er det historiske veteranlokomotiv MY 1135, og her kan nysgerrige togentusiaster tage plads i vognene og køre med.

Tag familien med på togtur

Skal familien have en sjov oplevelse, eller har du en ven, der ikke kan få nok af historie og store maskiner, så er det nu, I skal sikre jer billetter til turen.

Det koster 175 kroner for voksne at komme med på jubilæumsturen, mens prisen for børn i alderen fem til 17 år er 100 kroner.

Børn mellem nul og fire år kører gratis.

Foto: Asger Christiansen, P

Der er to afgange fra København på dagen – nemlig klokken 9.57 og klokken 12.57, og turen til Roskilde tager knap to timer.

Toget standser også i Valby og Høje Taastrup, og det er således også muligt at stige på her. Prisen er den samme lige meget, hvor man stiger på.

Undervejs på turen kan man købe drikkevarer, snacks og merchandise, mens man nyder lyden af det historiske transportmiddel og udsigten fra de charmerende, gamle togvinduer.

Mærk historien

MY-lokomotiverne er kendt for deres styrke og spillede en vigtig rolle for moderniseringen af DSB.

Fra 1954 blev lokomotiverne leveret i fire serier fra Nohab i Sverige, der byggede på en licens fra General Motors i USA.

MY 1135 blev leveret som en del af tredje serie fra 1957 og udgik af den ordinære drift i 1997 – det blev dog brugt som tjenestelokomotiv frem til 2009.

I dag fremstår MY 1135 nyrestaureret og i sin oprindelige bemaling.

Vognene, som man som passager sidder i på turen, er selvfølgelig også historiske. De stammer fra 30’erne, 40’erne og 50’erne.

Læs mere om togturen og køb billet HER.

Hvad: Tur med veterantog
Hvor: Afgang fra Københavns Hovedbanegård
Hvornår: Søndag 26. juni 2022. Afgang kl. 9.57 og kl. 12.57

Del artikel

Andre læser også