Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kun fem butikker holder åbent i dag: Krise i 7-Eleven efter muligt hackerangreb

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt

Hvis man bruger byen meget, så vil man typisk også benytte sig af 7-Eleven butikker som lige har et eller andet man skal bruge.

Men det kommer så ikke til at ske i dag. For anden dag i træk er 7-Eleven butikkerne i hele landet kritisk ramt på deres systemer.

Det gjorde, at butikkerne i blandt andet København i går enten holdt helt lukket, eller kun tog imod kontanter.

Men tirsdag er det stadig slemt.

På Facebook oplyser 7-Eleven, at virksomheden oven på et muligt hackerangreb i går har fået få butikker på benene i løbet af natten.

Det betyder, at følgende fem butikker holder åbent for salg med MobilePay og kontanter:

Vesterbrogade 77, 1620 København V
Gammel Kongevej 111, 1850 Frederiksberg
Lyngby Storcenter 1, st, dør 82, 2800 Kgs. Lyngby
Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Buddinge station, Buddingevej 270, 2860 Søborg

Muligt hackerangreb

7-Eleven kæden meddelte i går på deres Facebook-side at de mistænker, at de er udsat for et hackerangreb.

Det har man dog endnu ikke bekræftet.

“Vi har desværre mistanke om, at vi er blevet udsat for et hackerangreb i dag mandag 8. august 2022. Det betyder, at vi ikke kan benytte kasser og/eller modtage betaling.

Vi holder derfor butikkerne lukket, indtil vi kender omfanget,” skriver 7-Eleven DK på Facebook.

Butikskæden har omkring 175 butikker i Danmark. Butikkerne ligger primært i København, Aarhus, Aalborg og Odense, og mange af dem er beliggende på landets togstationer.

Del artikel

Andre læser også