Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Kun i en begrænset periode: Den snaskede TRIPLE TREAT burger er tilbage i byen

Af Emil Kjær Jørgensen

Det er med at nyde alle de gode nyheder, man kan finde i corona-land.

Og vi har for alvor fundet én, som du kan nyde –  endda måske i det fremragende vejr, som Danmark byder på i disse dage.

For i går kunne Grillen Burgerbar nemlig afsløre, at en vaskeægte klassiker er tilbage på menukortet.

Burgerkæden har restauranter med Take Away fire steder i Hovedstaden på Nørrebro, Vesterbro, Christianshavn og Amagerbro.

Årets sommerburger er intet mindre end deres famøse TRIPLE TREAT, og beskrivelsen er i sig selv nok til at vores tænder løber i vand; bøf, ost, pickles, friske rødløg, Grillens Mayo og ikke mindst TRIPLE TREAT i form af onion rings, bacon og BBQ Sauce.

Derfor hastede vi (naturligvis) ned til Grillen, da de åbnede i dag, for at teste den nye (gamle) burger … med behørig afstand til de forbipasserende!

Skruet op for snaskheds-faktoren

Grillen Burgerbar har, ligesom resten af byens spisesteder, også kun take away lige for tiden, så derfor så vi det som en kærkommen mulighed for at slå to fluer med ét smæk og både nyde burgeren OG det lækre april-vejr i København.

Og hold så kæft. Der er virkelig skruet op for snaskheds-faktoren i Triple Treat, hvor der (selvfølgelig) findes hele tre løgringe.

De akkompagneres perfekt af både bacon og rigeligt BBQ Sauce, og det er virkelig noget af en moppedreng, der venter dig.

Vi anser burgeren som den perfekte tømmermændsburger, da den besidder alle de kvaliteter, som man efterspørger dagen derpå … og en iskold cola on the side er obligatorisk.

Hvis du er ekstra beskidt (og det er du jo), så bestiller du selvfølgelig en omgang Bearnaise Mayo til dine fritter – så bliver det nærmest ikke smukkere.

En Triple Treat burger med fritter, valgfri mayo og en sodavand koster 109 kr. som take away.

Burgeren findes kun i en begrænset periode, så det er bare med at komme afsted, hvis du virkelig craver en burger, hvor der ikke er sparet på kærligheden.

Du finder mere info her.

Del artikel

Andre læser også