Præsenterer nye bønner: Lagkagehuset giver gratis morgenkaffe mandag
Mandag morgen plejer ikke at være kendt for noget som helst godt.
Men i morgen mandag d. 10. december kan du starte dagen lidt bedre med en god gratis kop kaffe fra en af Lagkagehusets mange filialer i København.
Allerede for 10 år siden omfavnede Lagkagehuset som den første bagerkæde hele espresso- og cafékulturen, og nu tager de yderligere et par trin op ad kvalitets-trappen ved investering i et af Englands førende risterier, Modern Standard og åbning af risteri i Danmark.
Kaffemestre på træningslejr
Det skriver Lagkagehuset i en pressemeddelelse.
“Fra mandag 10. december kan danskerne smage de nye bønner, og vi giver valgfri kaffe til alle frem til kl. 10.
Alle skal se, smage og opleve, at vi gør os umage med kaffen, og vores kaffemestre i hver eneste Lagkagehuset i Danmark har været på træningslejr for at sikre, at kaffen ved servering giver gæsterne smil på læben,” skriver Lagkagehuset i pressemeddelelsen.
Når du drikker kaffe fremover fra Modern Standard i Lagkagehuset, drikker du Specialty Coffee, der dækker over kaffe af særlig høj kvalitet, og et indgående kendskab til hvilken farm bønnen kommer fra, og hvordan den er blevet behandlet i alle led i kaffens rejse.
Deres kaffe er brygget på arabicabønner fra Brasilien og Colombia, og er etisk handlet direkte mellem risteri og kaffefarm, hvilket indebærer at kaffefarmen er betalt 30 % over Fair Trade prisen.
DE NYE BØNNER I LAGKAGEHUSET
FILTERKAFFE FRA COLOMBIA
Deres colombianske filterkaffe er fyldig og har en afbalanceret sødme, med noter af karamel. Kaffen er brygget på arabicabønner fra farmen El Porvenir, der breder sig over områderne La Castilla og Pitalito i regionen Huila.
ESPRESSO FRA COLOMBIA OG BRASILIEN
Deres espressoblend består af 30% bønner fra samme farm El Porvenir i Colombia og 70% bønner fra farmen Santa Luzia, der ligger i området Sul de Minas, Minas Gerais i Brasilien.
Således kombinerer de fylden fra den brasilianske bønne med kompleksiteten fra den colombianske bønne.
Det giver en fyldig, rund og afbalanceret espresso med noter af chokolade og karamel.
LAGKAGEHUSETS BARISTAMESTERSKAB
Hvert år afholder de et baristamesterskab, hvor deres baristaer dyster i disciplinerne Cupping, Latte Art og Signaturdrik.
Hovedpræmien er en kafferejse, og tidligere har vinderen besøgt kaffefarmen i Colombia.
Dette års vindere skal en tur til New York, hvor Specialty Coffee kulturen i høj grad bliver dyrket.
Her finder du Lagkagehuset i København;
Amager Strandvej 112
Amagerbrogade 148
Vermlandsgade 51
Torvegade 45 (Christianshavn)
Falkonér Allé 4 (Frederiksberg)
Falkonér Allé 80
Værnedamsvej 1
Grønningen 1, st. tv.
Strandvejen 100
Hovedbanegården
CPH Lufthavn
Islands Brygge 43
Kgs. Nytov, Magasin
Kultorvet
Meny i Nordhavn
Ny Østergade 12
Nørrebrogade 120
Sortedam Dosseringen 9 st, th.
Frederiksberggade 21 (Strøget)
Valby Langgade 67
Jernbanealle 52 (Vanløse)
Vanløse Torv 1, dør 110
Tapperitorvet 26 (Carlsberg Byen)
Rejsbygade 5
Vesterbrogade 4A
Dampfærgevej 9 (Østerbro)
Nordre Frihavnsgade 28
Østerfælled Torv 22