Udfordr familien til sommer: Løs gåder sammen i spændende Escape Rooms
Skal hele familien kastes ud i en sjov og udfordrende aktivitet denne sommer, som kan sætte gang i samarbejdet og aktivere de små grå på en anden måde end den klassiske tur i Zoologisk Have eller Tivoli?
Så skal I da helt sikkert prøve et Escape Room.
Escape Rooms, hvor man i hold af 2-8 mennesker kæmper mod tiden for at opklare et mysterium eller løse en gåde, er sjove og udfordrende for alle aldre.
Kløgt og snilde kan få jer langt, men ingen kan klare kampen alene, da det kræver samarbejde og kommunikation at fuldføre missionen inden de 60 minutter løber ud.
I maj måned kunne du her på MigogKbh læse om Riddlehouse’s uhyggelige Escape Room, The Ring, der kan udfordre selv den hårdeste negl.
Men du behøver altså ikke være en gyserfilm-fan, for at opleve de underholdende og spændende rum.
Med 9 forskellige rum har Riddlehouse meget forskelligt at byde på.
Sjov familieaktivitet
Hos Riddlehouse arbejder de for at gøre op med forestillingen om, at Escape Rooms er en niche aktivitet, der kun er for entusiaster, og komme ud med et klart budskab om, at Escape Rooms er en sjov aktivitet for alle.
Mikkel Holdgaard Hansen, der er projektleder hos Riddlehouse og uddannet historiker, understreger, hvordan de forsøger at kombinere underholdning og kultur i rummene, og forklarer:
“Vi vil gerne slå et slag for folkeligheden i det – at det jo i bund og grund bare er en rigtig sjov og social aktivitet, hvor man bliver udfordret og skal kommunikere og samarbejde og sådan nogle ting.”
Og her til sommer kan man med fordel tænke rummene ind, hvis man skal planlægge noget sjovt for hele familien:
“Vi prøver at gøre opmærksom på, at det faktisk er en super hyggelig familie aktivitet; om det er med den lille nære familie, med ens børn, om det er en stor familiekomsammen, eller det er at sætte familien i stævne til en fødselsdag for eksempel. Det er en meget bred social aktivitet, hvor alle kan være med.”
Og selvom gåderne selvfølgelig er udfordrende, kræver det ikke, at man har den store generelle baggrundsviden, eller at man har kendskab til de bøger eller film, som mange af rummene er baserede på:
“Fordi flere af vores rum er baseret på en film eller en bog, så har folk ofte en ide om, hvad det går ud på, men det er vigtigt at slå fast, at det behøver man altså ikke at have; det er ikke en forudsætning. Alle kan være med.”
Spændende Escape Rooms og eventyr for hele familien
I et Escape Room bliver I taget hånd om af en Gamemaster, der grundigt introducerer jer til spillet. Når døren lukker bag jer, er I alene og har 60 minutter til at løse mysteriet.
Hvis I har behov for hjælp på jeres mission, så kan gamemasteren give jer hints, der vil hjælpe jer videre i spillet.
Særligt familieegnede er rummene The Last Passenger og Pablo Escobar. Her skal hverken børn eller bedstemødre være bange for gyserelementer – selvom baggrundshistorierne gør, at de er anbefalet til børn fra 10 år og opefter.
I The Last Passenger rejser i tilbage til år 1934, hvor I befinder jer i en togkupé på et midnatstog, hvor en passager er blevet myrdet i løbet i natten.
I kæmper nu mod uret om at finde spor og optrævle en krimigåde, så I kan fange morderen inden toget ankommer i Prag. Der er garanteret spænding og atmosfære ombord på denne klassiske krimigåde.
I rummet Pablo Escobar træder I ind i den Colombianske jungle i 1993. Som del af en politistyrke er I blevet ført til Escobars skjulested i junglen, og I lige i hælene på en af historiens største forbrydere.
Ved hjælp af skjulte genstande og rekvisitter i rummet skal I løse junglens mysterier for at finde ud af, hvor han er på vej hen, så han kan pågribes og stoppes én gang for alle.
Stor diversitet og oplevelser for enhver smag
Riddlehouse har også Escape Rooms i Roskilde og i Køge, hvor der ligeledes er noget for hele familien.
I Roskilde kan man fx. udleve sin Indiana Jones drøm i rummet Professor Jones, mens man i Køge enten kan rejse tilbage til koldkrigstiden med rummet Spymaster, eller stille tidsmaskinen endnu længere tilbage og finde sin indre viking frem i spillet Ragnarok.
Hvis man er mere til gys og gru kan man prøve kræfter med rummene Seven og The Ring i København, der begge er baseret på klassiske gyserfilm, mens man I Roskilde kan redde en prinsesse i rummet The Witch, eller forsøge at undslippe den gale læge i rummet Slaughterhouse.
Riddlehouse er drevet med et fokus på, hvad gæsterne gerne vil have:
“Vi opkvalificerer hele tiden vores produkter, så vi arbejder hele tiden på at forbedre rummene.
Vi vil ikke lade os styre af en bestemt kurs, vi selv udstikker, men vi vil designe rummene ud fra den feedback, vi får fra vores gæster, så vi sikrer den bedst mulige oplevelse.”
Bryd med de gamle roller og find skjulte talenter
Mikkel Holdgaard Hansen kan berette om, hvordan familier tit melder tilbage, at det har været sjovt at se far og mor svede, mens forældrene er blevet overrasket over børnenes kunnen:
“Når man kommer ud sådan et sted, hvor ingen rigtig har været før, og man skal løse nogle opgaver sammen, så dukker der skjulte talenter op – det er ret sjovt at se, og også, kan vi forstå, faktisk en ret stor del af oplevelsen.
Det der med, at man bryder med de roller, man ellers normalt ser hinanden i, i sådan en helt fasttømret familiedynamik.”
“Og det synes jeg også er ret fedt ved Escape Rooms, for der er ikke så mange underholdningstilbud, hvor det gør sig gældende.
Rollerne bliver udfordret her. Man kan ikke altid forudse, hvordan folk reagerer, når man kommer derind, og det er ikke negativt, det er mega positivt – det er en del af udfordringen.”
Hvad: Riddlehouse
Hvor: Gothersgade 35, 1. sal., 1123 København. Riddlehouse har også Escape Rooms i Roskilde og Køge. Her er der priser fra 133 kr. pr. person, og rummene kan bookes her
Hvornår: Mandag til torsdag fra kl. 9-21, fredag kl. 9-23, lørdag kl. 10-22 og søndag kl. 10-18
Hvor meget: Fra 166 kr. pr. person
Hvordan: Læs mere og book her