Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Gratis velkomstdrink: Smag det bedste fra Sicilien hos Europas 5. bedste pizzaria

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Vil du også have en lille bid af det ægte Sicilien, så skal du med når Europas 5. bedste pizzaria, Luca, holder sicilianske aftener på deres tre restauranter.

Menuen bliver specielt sammensat af deres fuldblodsitalienske køkkenchef, Gioacchino Di Gregorio, og booker du gennem MigogKbh – så byder de på en gratis Aperol Spritz eller et glas bobler til at lægge ud på.

Foto PR

Kun én aften

Næste uge afholder Pizzaria Luca Sicilian Nights på deres tre restauranter med en menu specielt sammensat af deres fuldblodsitalienske køkkenchef, Gioacchino Di Gregorio.

Arrangementerne finder sted d. 2. juni på Gammel Strand, d. 3. juni på Østerbro og d. 4. juni i Lyngby og koster 350 kr. for en 4-retters menu.

Gioacchino kommer selv fra Palermo på Sicilien, og er vokset op i en kultur med en enorm kærlighed til mad.

”Smag, farver og passion er i højsædet, og jeg og drengene har til dette eksklusive event sammensat en menu, som afspejler min kærlighed til det sicilianske køkken og en aften dedikeret til at fejre den Sicilianske kultur,” udtaler Gioachino Di Gregorio.

Menuen denne aften inkluderer Lucas egen prisvindende pizza, samt andre udvalgte retter i Siciliens tegn.

Der tilbydes både en vinmenu og en ølmenu, til at fuldende din aften, og kan på ægte italiensk vis afsluttes med espresso og limoncello.

De særlige sicilianske aftener finder som sagt kun sted én gang på hver af deres lokationer, og du kan købe billet direkte nederst i artiklen.

Foto PR

Bobler eller Aperol Spritz på huset for MigogKbh-læsere

Lyder menuen i sig selv ikke fristende nok, så har vi flere gode esser i ærmet.

Når du skriver ”Mig & Kbh” i kommentarfeltet til din reservation, modtager du nemlig et glas bobler eller en Aperol Spritz ved ankomst.

Historie bag Pizzaria Luca er absolut også noget for sig, og elsker du god pizza – så har du nok allerede været her.

Pizzaria Luca i København havde kun eksisteret i to måneder i 2019, da de blev kåret som det 5. bedste pizzaria i Europa, og de har siden da fået genvalg blandt de ti bedste pizzarier i Europa.

Hemmeligheden bag den populære pizza er ifølge medejer Lasse Wiwe ganske simpel:

”Menuen er meget, hvad du ser, er hvad du får, og der er ikke nogen gimmicks og tricks.

Det er pizza med gode råvarer og masser af smag, og så er der selvfølgelig pizzadejen, som er lavet på en hemmelig opskrift baseret på 72-timer koldhævning, der værner om den ærlighed og autencitet, som er forbundet med det italienske pizzakøkken,” slutter Lasse Wiwe.

Hvad: Luca Sicilian Nights
Hvor: På deres restauranter på Gammel Strand, Østerbro og i Lyngby
Hvornår: Arrangementerne finder sted d. 2. juni på Gammel Strand, d. 3. juni på Østerbro og d. 4. juni i Lyngby
Hvor meget: 350 kr. for 4-retters menu, vinmenu til 350 kr. og ølmenu til 250 kr.
Hvordan: Book på Gammel strand her, Østerbro her og Lyngby lige her

Del artikel

Andre læser også