Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Madklubben udvider: Åbner ny restaurant nord for København

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Lidt nord for København – nærmere bestemt i Lyngby – åbner Madklubben i midten af februar 2022 en ny restaurant.

Lokalerne er fundet, ombygningen er i gang og processen med at finde medarbejdere til restauranten starter allerede nu.

Glæd dig til samme prisvenlige koncept som vi allerede kender Madklubben for. Bare i helt nye omgivelser.

Foto PR

Kæmpe restaurant nord for København

Madklubben udvider til et nyt område i Storkøbenhavn, når de i midten af februar 2022 åbner en ny restaurant i Lyngby.

Restauranten kommer helt præcist til at ligge på Kanalvej 3 i et nyt, stort og moderne lokale med højt til loftet og plads til over 200 spisende gæster indenfor og 100 gæster udenfor, når solens stråler igen begynder at varme.

“Jeg er helt oppe at køre over, at vi endelig kan åbne vores første restaurant i Lyngby.

Jeg har længe været på udkig efter lokaler til at skabe den flotteste restaurant i lige netop dette område. Og nu har vi endelig fundet den perfekte lokation med plads til over 200 gæster indenfor og 100 gæster udenfor.

Jeg kan slet ikke vente med at opleve stemningen, når de her fantastiske lokaler bliver fyldt med gæster,“ siger Anders Aagaard, ejer af Madklubben.

Foto PR

Madklubben som vi kender det

Ambitionen er at skabe en restaurant i Lyngby, som serverer god mad til priser, der er til at betale for alle.

Lokalet er en del af det nye område, Kanalvejshusene, der ligger i hjertet af Lyngby – tæt på byens hovedgade og biograf, S-togsstation og Lyngby Storcenter.

Restauranten bliver dermed nem at tilgå – både af dem, der bor i byen, men også af folk, der bor i nærområderne.

Men det er ikke kun den gode placering, der tiltaler Anders Aagaard – han finder også et stort potentiale i det nye lokale:

”Lokalerne er en del af et nybyggeri, og det giver os nogle helt unikke muligheder for at skabe den smukkeste restaurant, da vi kan slippe kreativiteten løs og sætte vores eget præg på restaurantens rammer.”

Madklubben Lyngby åbner op som en aftenrestaurant, der kan skabe rammerne for hyggelige stunder for både små og store selskaber, men på sigt er der også ambitioner om at åbne op til frokostsultne gæster.

Hvad: Madklubben åbner restaurant i Lyngby
Hvor: Kanalvej 3, 2800 Kongens Lyngby
Hvornår: Åbner i midten af februar 2022
Hvordan: Læs mere her

Del artikel

Andre læser også