Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Fed mulighed: Italiensk Michelin-restaurant indfører nyt prisvenligt koncept

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Vi er så heldige at have en perlerække af lækre gourmetrestauranter i København.

Og uanset hvor skønt det nu end er, så kan det hurtigt blive en bekostelig affære, hvis du gerne vil besøge dem alle sammen.

Men nu er der gode nyheder for madglade københavnere, for den italienske perle, Brace, har netop lanceret et nyt supplement til menuen, som er en smule mere prisvenligt.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Grøn gastronomi

Hele 15 restauranter i København med en flot Michelinstjerne findes der faktisk.

Derudover har syv restauranter en såkaldt grøn stjerne, der tildeles for særlig bæredygtig gastronomi, og lige præcis sådan en hænger der også hos Brace i Teglgårdstræde.

Køkkenchef er Nicola Fanetti, og han vil gerne give endnu flere den særlige oplevelse at spise på en italiensk Michelinrestaurant midt inde i København.

”Indtil nu har vi kun have åbent om aftenen, og vi har kun haft den store menu på 15 retter. Men det bliver der nu lavet om på,” fortæller han.

Fremover kommer Brace til at tilbyde en mindre menu på 8 serveringer til aften til 750 kroner.

Menuen er du selv med til at sammensætte, da du kan vælge imellem flere forskellige retter.

Glæd dig bl.a. til stracciatella med hyldeblomstkapers og tørret tomat, surdejsfocaccia med ahornsirup og solbærsmør samt carnaroli risotto med mandelsmør, hyldeblomst og sort kardemomme.

Den nye 8-retters menu følger naturligvis samme bæredygtige koncept med lokale råvarer, som vi allerede kender Brace for, men retterne bliver en smule mere ’casual’.

Er du mere til de 15 retter og den fulde oplevelse, så kan du selvfølgelig stadig få den.

Nicola Fanetti. Foto PR

Nu også åbent til frokost

Den nye aftenmenu er ikke det eneste nye, der kommer til at ske hos Brace.

De begynder nemlig også at have åbent til frokost fra torsdag til lørdag.

Til frokost kan du vælge imellem en set menu med tre retter til 450 kroner, eller du kan gå a la carte, hvor der er hovedretter fra 165 kroner.

Menuen er stadig italiensk og består kun af de allerbedste råvarer.

Både til frokost og aften kan du vælge imellem gode vine, øl, hjemmelavet juices og som noget helt nyt nu også cocktails.

Se de nye menuer og book bord hos Brace lige her.

Hvad: Ny menu på Brace
Hvor: Teglgårdstræde 8A, 1452 København K
Hvornår: Åbent både til frokost og aften torsdag-lørdag. Onsdag kan bookes til private selskaber
Hvor meget: 8 serveringer til aften til 750 kr. Tre retter til frokost til 450 kr.
Hvordan: Læs mere og book bord her

Del artikel

Andre læser også