Signe Svendsen: “Når man ser folk stå i kø ved bagerne til fastelavn, sidder man lidt og griner”

Signe Svendsen kommer oprindeligt fra Fyn, men siden hun som ung flyttede til København, har hun været vild med livet og stemningen i hovedstaden.

Onsdag 6. december kan du opleve den danske sanger og sangskriver, når hun går på scenen i DR Koncerthusets Studie 2, hvor hun for første gang får selskab af et klassisk strygerensemble.

MigogKbh har mødt Signe Svendsen for at snakke om koncerten, ungdommen på Vesterbro, stamstederne og de utroligt mange bagerier, der efterhånden er i byen.

Hvordan bliver koncerten i Studie 2?

“Det bliver en slags finale på et forløb omkring den plade, der hedder Hvem vil ikke elskes igen, hvor jeg gør noget ekstra ud af det. Jeg spillede i Studie 2 foråret, hvor der var udsolgt, og nogle gik forgæves, og så tænkte jeg, at jeg ville sætte en ny koncert op og gøre noget ekstra.

Jeg har entreret med det strygerensemble, der hedder Who Killed Bambi, der er kendt for deres meget særegne fortolkninger af forskellige kunstneres materiale. De er med os på scenen hele aftenen og sætter deres præg på sangene fra det album – og selvfølgelig også nogle sange fra bagkataloget.

Det er faktisk første gang, jeg laver en koncert, hvor det er sådan et samarbejde på den måde, og det er med en strygerkvartet en hel aften. Det glæder jeg mig sindssygt meget til. Jeg tror, det bliver lidt højstemt på en måde. Der bliver plads til at fordybe sig og gå ind i tekstuniverset.”

Jeg glæder mig især til…

“Nogle af de helt vilde arrangementer. Blandt andet titelnummeret Hvem vil ikke elskes igen, som jeg elsker. Vi kommer til at tage den sang ud i nogle afkroge.

Og så er der en sang fra et ældre album, som jeg skal spille med dem helt alene. De har ommøbleret denne her sang, som hedder Frosten slipper, som jo er meget sæsonaktuel.”

Jeg kan vældig godt lide Studie 2…

“Og den træbeklædning, der er derinde. Jeg synes, scenen er så smuk, og den kan køres op og ned i forskellige plan. Jeg har så valgt at tage et kæmpestort guldfarvet bagtæppe med, så jeg kommer til at sætte mit præg på salen.

Men det er en sal, der passer rigtig godt til min størrelse og mit publikum. Selvfølgelig vil jeg da også gerne spille i Koncertsalen en dag, men det ene skal jo passe til det andet.”

Jeg kommer oprindeligt fra…

“Fyn, og jeg tog til København lige efter, at jeg havde været på højskole efter gymnasiet. Altså som helt ung. Jeg startede med at bo på Amager og boede så i Valby, og jeg krabbede mig så ind på Vesterbro og fik en lejlighed på Enghavevej. Der havde jeg ligesom alt i mine 20’ere – altså studieårene og alt sådan noget. Det elskede jeg.

Jeg havde mine venner boende lige i nærheden, og Vesterbro var bare vores land. Så jeg har en stor, stor kærlighed til byen, og jeg elskede de år, jeg boede der.

Nu bor jeg i Espergærde oppe ved Helsingør, men bruger enormt meget. Jeg tager rigtig tit toget ind til København med min cykel, og så kan jeg hurtigt og let komme omkring. Jeg tager i hvert fald til København tre til fire gange om ugen.”

Den bydel, jeg er tættest knyttet til, er…

“Vesterbro. Men også Frederiksberg. Det var der, jeg gik ture, da jeg boede på Vesterbro. Jeg drømte om at få en kæmpestor lejlighed en dag. Det fik jeg aldrig.

Jeg kender rigtig mange afkroge af Vesterbro og kan huske det fra dengang, før det blev byfornyet, og før det blev børnefamiliernes bydel. Det var det ikke dengang. Der var stadig levn af arbejderklasse og bodegadrengene, og så var det os unge studerende.”

Mit stamsted var…

“Bang & Jensen, hvor vi røg en masse cigaretter og drak øl. Og så den café, der hed Høegs, som lå på hjørnet af Enghavevej lige over for supermarkedet. Der spiste vi brunch, og så spillede vi pool på Ludwigsen og den bar lige overfor, som jeg ikke kan huske navnet på.”

Når vi gik ture, gik vi til…

“Steder som den mosaiske kirkegård, op mod Frederiksberg Have eller Søndermarken. Dengang var det noget helt andet, og området var anderledes. Der er sket meget siden dengang. Især også nede ved banelegemet ved Fisketorvet og deromkring.”

Jeg synes, det er ærgerligt…

“At der stadig er så meget trafik inde i byen. Jeg kunne godt tænke mig, at bilerne kom mere ud af byen, så der blev plads til mere natur. Jeg tror godt, det kunne lade sig gøre i en by som København. Vi behøver ikke at have den der kæmpe seks- eller syvsporede vej lige ved siden af Rådhuspladsen.

Jeg er jo selv inde i byen i bil en gang imellem, hvis jeg har gear med. Det er jo svært at have en guitarforstærker og tre guitarer med i toget. Der kan jeg jo godt se, at det er dødbesværligt at være bilist derinde. Men det er helt ok. Jeg tager jo også tit toget, fordi jeg kommer i tanke om, hvor dyrt det er at parkere. Det er jo også sådan, det skal være. Det er den virkning, det skal have.”

Det vigtigste i København er…

“At de unge får et sted at bo. Der kan jeg godt blive i tvivl. Nu har jeg selv en datter, der går i 3.g, og når hun hører om, hvad boligpriserne er i København, bliver hun jo helt modløs, for hun tænker, at hun aldrig kommer til at bo derinde. Det er trist. Vi kan jo ikke huse byen med spøgelseslejligheder.”

Af kulturtilbud i byen bruger jeg…

“SMK og Glyptoteket. Jeg går ikke så meget på Nationalmuseet. Det er mere, hvis min mor er i byen.

Vega bruger jeg rigtig meget. Der hører jeg indie, rock og folk. Og så var jeg lige i KB Hallen og høre Boygenius. Jeg har haft mange gode koncertoplevelser i Vega, for det er et fantastisk hus.

Her for nyligt ville jeg købe koncertbilletter til min datter, og jeg spurgte, om hun helst ville høre Ukendt Kunstner ude i Royal Arena eller ind på Vega og høre Barcelona. Hun skulle helt klart på Vega, så jeg blev helt stolt.”

Min seneste store kulturoplevelse i København var…

“Feist på Vega. Det var virkelig next level for den her håndspillede musik, som jeg også selv står for. Det var bygget op på en interessant måde, og det var modigt. Kunstnerisk høj kvalitet. Det slog benene væk under mig.”

Som musiker holder jeg af at spille på…

“Hotel Cecil. Det kan jeg virkelig godt lide. Og så Studie 2, hvor man får lov at berøre flere mennesker på en gang. På Cecil kan der jo til en siddende koncert være 150 eller sådan noget.

Den klub kender jeg jo også rigtig godt. Den hed Jazzhouse, da jeg var ung og på dansegulvet. Så det er jo også et rum, jeg kender. Og så Amager Bio, men ellers har jeg ikke spillet så mange steder i København.”

Jeg bruger København som inspiration…

“Når jeg skal lave ny musik. København er for mig en stor del af det at producere musik. Jeg skriver mest, når jeg er hjemme, eller når jeg er på turné, men der, hvor trådene samler sig, er i København.

Det her med at være et sted, hvor der er sindssygt meget liv og gang i den, og så lukker du dig ind i den her hule og arbejder, arbejder, arbejder og så ned på gaden, finder noget godt at spise og går tilbage og arbejder… Det kan noget.

Det passer rigtig godt til min energi og min musik. Jeg tror, at hvis vi sad et eller andet sted oppe i Nordnorge i en hytte, så ville det blive utroligt langsomt. København kaster noget energi ind i min musik i den færdiggørende fase.”

Hvis jeg skal sidde og arbejde, kan jeg godt lide…

“At være på Thiemers Magasin nede i Tullinsgade eller på Viggos på Værnedamsvej. Det er sådan en dejlig, uprætentiøs café. Der kan alle mennesker komme.”

Jeg går ikke meget ud og spiser, men…

“En del til frokost. At gå ud og spise på restaurant er dog ikke noget, jeg gør en gang om måneden. Det er jo svært, når man har mit arbejde, hvor jeg rejser meget ud og spiller i weekenderne. Så tager man ikke lige familien ud på en tirsdag aften, når man ikke bor inde i byen.

Men jeg spiste på Donda for nylig med nogle veninder. Det var ret fint. Og så kan jeg også godt lide nogle af de italienske som Circolo på Gammel Kongevej, og den nye lille, smarte ting på Værnedamsvej, som hedder Italo Caffé.

Jeg kan også godt lide Bottega Barlie, der ligger i det der fine kvarter bag Borgergade. Jeg følger altid med i, hvad der sker på madscenen i København, og jeg har så mange steder, jeg ikke har besøgt endnu. Jeg drømmer om steder, jeg skal hen og spise.”

Jeg drømmer om at besøge…

“Baka d’Busk. Den har jeg ikke været på endnu. Det vil jeg utroligt gerne.

Der er også en, der hedder Omar, som jeg har hørt godt om. Og så tror jeg, at alle i Politiken Plus-segmentet skal på Brasserie Post, så der skal jeg tage min mor med ind.

Man er jo bare sådan nogle lemminger, der går de samme steder hen, men jeg prøver at samle op på det for også at tage de steder hen, som blev nævnt for et halvt år siden. Jeg har en liste på min telefon, som jeg bruger, hvis jeg står og mangler et sted, når jeg skal ud at spise.”

København mangler…

“Noget natur. Det synes jeg godt, at der kunne være mere plads til visse steder. Nu var jeg i Paris her i forsommeren, og der er de her små parker rundt omkring, hvor man dyrker kontrolleret natur.

Det ville være dejligt med lidt flere grønne områder i byen. Det tror jeg godt, den kunne klare. Væk med bilerne og mere grønt.”

København har for meget…

“Bagværk. Det fylder utroligt meget. Der er sådan en underlig diskrepans mellem, at vi ikke må blive tykke eller spise hvede, og så bugner byen bare af de vildeste croissanter og snurrer. Der er lidt for mange bagerier.

Selvfølgelig bliver jeg fristet af det. Men når man ser folk stå i kø ved bagerne til fastelavn, sidder man lidt og griner uden for byen. Come on.”

Det smukkeste sted i København er…

“Frederiksberg Allé. Den er virkelig smuk med de store, høje, gamle træer. Der ligger alle de lejligheder, jeg har gået og drømt om, og som jeg aldrig fik. Dem drømte jeg alle mulige scenarier og alternative tilværelser ind i.

Dr. Dante og alt sådan noget var jo stort, da jeg boede i København. Der er noget swung over Frederiksberg Allé, som jeg synes er udansk og dejligt. Der gad jeg godt bo. Hvis nogen gav mig nøglen til en lejlighed der, var jeg klar til at flytte ind til byen.”

Læs flere interviews i serien MigogKbh Møder lige her.