Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Når du vil sælge din bolig i København: Dette skal du have styr på

Af Redaktionen

Skal du rykke til en større bolig grundet pladsmangel eller kommende familieforøgelse, vil du have noget mindre eller bare noget bedre, så står du måske over for et kommende boligsalg?

Der er en række ting og processer, som du skal sørge for at have styr på, når du vil sælge din bolig.

Du kan selvfølgelig få rådgivning med på vejen, men vælger du at sælge boligen selv, så skal du huske nogle helt essentielle ting.

Vi klæder dig godt på til det kommende boligsalg, lige meget om du får hjælp af en mægler eller vælger at sælge selv.

Ejendomsmægleren

Du kan som nævnt vælge at sælge din bolig selv, og derved spare nogle penge på udgifterne.

Men med hjælp fra en ejendomsmægler har du gode forudsætninger for at få den helt rigtige pris for din bolig. En ejendomsmægler står for at markedsføre din bolig samt at stå for fremvisninger.

Du får en vurdering fra ejendomsmægleren, og du vil være i tæt kontakt igennem hele forløbet.

Står du selv for at vise boligen frem, så kan du også spare lidt penge, selvom du får hjælp fra en ejendomsmægler.

Tilstandsrapport og elrapport

Der er to dokumenter ved et boligsalg, som er særdeles vigtige for både dig som sælger og for den kommende køber, nemlig en tilstandsrapport og en elrapport.

Disse to dokumenter viser, hvilke fejl og mangler, der eventuelt er ved din bolig, hvilket kan kræve udbedringer med det samme eller over tid.

Disse rapporter er ikke lovpligtige, men som oftest vil din køber bede om at se disse. Du skal også bruge disse dokumenter, når der tegnes en ejerskifteforsikring, hvilket der vil blive gjort i langt de fleste tilfælde ved et boligsalg.

Tal med banken

Det er også vigtigt, at du får informeret din bank om dine ønsker til et boligsalg.

Det kan være, at du ikke kan få så meget for dit hus, som du har givet for det, og derfor kan ende med en gæld, som din bank skal rådgive dig omkring.

Det kan også være, at du tjener penge på dit hussalg, hvilket banken også gerne vil informeres om.

På den måde kan du også vide mere om, hvad du kan låne efter et potentielt boligsalg til den pris, som mægleren har sat.

Ejerskifteforsikring

Når du har en køber til din bolig, så skal du sørge for, at alt bliver overdraget på den sikreste måde.

Derfor er det vigtigt, at du tegner en ejerskifteforsikring, hvor du selvfølgelig deler udgifter med køber.

Denne forsikring dækker udgifter ved skjulte fejl og mangler i din tidligere bolig, som ikke er blevet noteret i tilstandsrapporten.

På den måde slipper du for uforudsete udgifter til udbedringer i den bolig, som du ikke længere bor i.

Indhent flere forskellige tilbud på denne forsikring for at få den bedst mulige pris på en ejerskifteforsikring.

Så er du i hvert fald godt dækket ind, og du kan flytte bolig med ro i maven.

Del artikel

Andre læser også