Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Folk strømmer til: Københavnsk museum sprænger alle rekorder

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
I 2022 var det 3. gang, at museet viste udstillingen
I 2022 var det 3. gang, at museet viste udstillingen "Wildlife Photographer of the Year", som har et voksende publikum. Foto: Statens Naturhistoriske Museum

På trods af, at 2022 begyndte med flere ugers corona-nedlukning har et af Københavns museer haft ekstremt mange besøgende i år.

Faktisk så mange, at museet har sprængt alle rekorder.

Det er Statens Naturhistoriske Museum på Øster Voldgade, der har haft tæt på 448.000 besøgende i 2022, hvilket må siges at være noget af en rekord.

Tallet er nemlig mere end 125.000 højere end museets hidtidigt bedste besøgsår, som var 2019.

Noget at samles om

De imponerende besøgstal vækker glæde på museet, og i en pressemeddelelse fortæller Peter C. Kjærgaard, direktør for Statens Naturhistoriske Museum:

“Vi er utrolig glade for den opbakning, vi mærker fra vores besøgende. Folk kommer fra hele Danmark og alle samfundslag. De internationale gæster er også vendt tilbage i stort antal og udgør igen omkring halvdelen af vores besøgende. Det vidner om, at vi gør noget rigtigt.”

“I en verden i opbrud er der brug for at vi kan samles om noget, der giver mening og dybde i tilværelsen. Kombineret med en stærk bevidsthed om, at vi er nødt til at tage os bedre af denne her planet, står naturen som en stærk samlende faktor for os alle sammen. Vi er det nationale museum for naturen. Vi skal være her, og hele tiden sørge for at være relevante, og så er vi for alle,” lyder det fra Peter C. Kjærgaard.

Dinosaurerne sikrede gennembruddet

Peter C. Kjærgaard tiltrådte som direktør for Statens Naturhistoriske Museum i 2015.

Herefter iværksatte han en ny og ambitiøs strategi for særudstillinger og museumsoplevelser på stedet, og siden da er det årlige besøgstal vokset med mere end 300.000 gæster.

Det store gennembrud kom med udstillingen “Dinosaurernes konge”, som fik et rekordstort antal gæster til at besøge Statens Naturhistoriske Museum, selvom udstillingen måtte lukke ned i to perioder på grund af Covid-19.

I år er det særudstillingen “Neandertaler” og fotoudstillingen “Wildlife Photographer of the Year”, der får folk til at strømme til museet.

Del artikel

Andre læser også