Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis vintersjov: Nu åbner skøjtebanen ved Inderhavnsbroen igen

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Broens Skøjtebane. Foto: PR
Broens Skøjtebane. Foto: PR

Snart kan du igen suse af sted på isen, når skøjtebanen ved Broens Gadekøkken åbner igen.

Fra fredag 5. november kan skøjteglade københavnere og turister atter boltre sig på den 600 m² store skøjtebane med udsigt ud over havnen.

”Vi glæder os simpelthen sådan til at kunne byde på masser af vinterhygge, skøjtedans og varme drinks på Broens Skøjtebane. I kan godt allerede begynde at glæde jer til et aktivitetsprogram, der byder på alt fra ishockeyturneringer og børnedisko til luciaoptog og masser af skøjteløb og piruet- ter i hjertet af København,” fortæller Kira Thanning, direktør i Broens Gadekøkken.

Skøjtebanen åbnede første gang i 2019 og blev hurtigt populær blandt både store og små.

I 2020 åbnede banen også, men måtte lige som så meget andet lukke igen grundet coronaepidemien.

Så fik du ikke løbet nok på skøjter sidste år, der heldigvis mulighed for at tage revanche dette efterår og den kommende vinter.

Fuld gang i planlægningen

Hos Broens Gadekøkken ser de frem til åbningen af den hyggelige skøjtebane, og de er derfor i gang med at planlægge en åbningsfest.

Programmet for festen er ikke helt på plads endnu, men de lover, at der både vil være sjove aktiviteter og gode sager til ganen.

Åbningsfesten kommer til at strække sig over fredag 5. november og lørdag 6. november.

Du kan holde øje med Broens Gadekøkkens Facebook-side, hvor de offentliggør programmet.

Det er gratis at benytte skøjtebanen, som er for både børn og voksne.

Har man ikke selv skøjter, kan de lejes på stedet.

Hvad: Broens Skøjtebane
Hvor: Strandgade 95, København K (lige ved Inderhavnsbroen)
Hvornår: Fra 5. november 2021

Del artikel

Andre læser også