Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Endelig: Nu genåbner højtelsket Nørrebro-legeplads med søde dyr

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: ByOasen, Facebook
Foto: ByOasen, Facebook

Det er ikke alle legepladser, der er udstyret med levende dyr.

Men det har ByOasen på Nørrebro været gennem flere år, og de mange søde og sjove dyr har været et hit hos bydelens børn.

I et par år har den populære, bemandede legeplads dog været nødsaget til at holde lukket på området ved De Gamles By på Nørrebro, og dyrene har i stedet boet i Hørsholmparken.

Det har nemlig været nødvendigt at rense jorden under ByOasen grundet forurening.

Men nu er der gode nyheder for Nørrebros små dyrevenner.

Jorden renset

Jorden er blevet renset, og det betyder, at dyrene om ganske kort tid kan vende tilbage til deres sædvanlige plads.

I et opslag på Facebook skriver Den Bemandede Legeplads ByOasen, at geder, høns, marsvin med mere er ved at blive gjort klar til flytning.

Den 3. oktober 2022 flytter ByOasen tilbage til De Gamles By.

Allerede fra midten af september vil man kunne gå gennem den fornyede ByOasen, men man skal gå forsigtigt, så man ikke træder på det nysåede græs.

Hen mod vinteren kommer nye træer og buske på legepladsen.

Hvad: ByOasen genåbner
Hvor: De Gamles By, Nørrebro
Hvornår: 3. oktober 2022

Del artikel

Andre læser også