Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Fænomenal udsigt: Nu kan du igen spise sommermiddag midt på Knippelsbro

Af Mathilde Mågård Hansen
Kulturtårnet på Knippelsbro. Foto: Jonas Bjørn
Kulturtårnet på Knippelsbro. Foto: Jonas Bjørn

Det har været en bragende succes de sidste par år, og nu sker det snart igen.

Knippelsbro forvandles til byens mest unikke sommerrestaurant, og du kan komme med.

Billetsalget er netop startet, og på menuen er der udsøgt mad, nøje udvalgte vine og en fabelagtig udsigt.

Foto PR

Fire retter med nøje udvalgte naturvine

Fra den 1. juni til den 27. august 2022 kan du igen komme til pop-up sommermiddag i det smukke, gamle tårn på Knippelsbro.

I løbet af aftenen skal du selvfølgelig nyde den smukke udsigt og den flotte bygning, men I skal også have lidt god mad og drikke.

Kulturtårnet byder på en 4-retters menu (to fiskeretter, grønt samt dessert) med nøje udvalgte vine primært fra naturvinsimportøren, Rosforth & Rosforth, under Knippelsbro.

Menuen skiftes løbende hen over sommeren, da de udelukkende bruger sæsonens friskeste og økologiske råvarer fra primært Fiskerikajen og Aarstiderne.

Hele aftenen koster 700 kr. + billetgebyr for mad og vinmenu, og der er begrænsede antal pladser hver aften – så det kan anbefales at bestille i god tid.

Du kan allerede nu købe billetter lige her.

Foto PR

Unik lokation

Knippelsbro med de to brotårne blev opført i 1937 som en direkte vej fra Indre By til Christianshavn.

I 2017 flyttede Kulturtårnet ind i det ene brotårn, og de har siden da lagt rammer til talks, radiobiografer, udstillinger, intimkoncerter og ikke mindst den årlige sommerrestaurant – som altid er et kæmpe trækplaster.

For at sikre sig at alle gæster får den bedste og mest sikre oplevelse, har Kulturtårnet valgt at bruge samme bookingsystem som sidste sommer.

Foto Kulturtårnet på Knippelsbro Facebook

Det betyder, at grupper på 4-7 gæster kan booke et helt rum for sig selv indendørs, mens par og grupper kan booke bord for 2-6 gæster på deres skønne udendørs balkon.

Her vil I sidde ved borde med minimum en meters afstand til andre gæster.

Udsigten fra balkonen er fænomenal både i solskin og efter solnedgang.

Til de kølige og våde aftener vil være varmelamper, tæpper og regnskærm.

Hvad: Sommermiddage i Kulturtårnet
Hvor: Kulturtårnet på Knippelsbro, Knippelsbro 2, 1400 København K
Hvornår: Fra d. 1. juni til d. 27. august 2022
Hvor meget: Prisen er 700 kr. + billetgebyr
Hvordan: Køb billet her

Del artikel

Andre læser også