Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Babyboom i ZOO: Se de søde løveunger – og måske der er flere dyrebørn på vej

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Frank Rønsholt
Foto Frank Rønsholt

Nuttede dyreunger er bare en sikker vinder hver gang.

Både for børn og voksne – sådan er det.

Og løverne i Zoologisk Have i København er nogle effektive dyr, når det handler om formering.

Det nyeste kuld løveunger fra 1. december er endelig blevet lukket ind i anlægget, og de er altså absolut bedårende.

Se dem blive fodret

Synes du, at din egen huskat derhjemme kan være lidt til den sløve side, mens den spenderer hele dagen på langs – så skulle du bare se løveflokken i ZOO.

For de er altså nogle exceptionelle gode livsnydere. 

Foto Frank Rønsholt

Tidligere har det godt kunne være lidt svært at spotte løverne i anlægget, men de har fået et flot klippeanlæg forrest i haven med ”varme i gulvet”, og her ynder de gerne at snuppe en god morfar.

Skal du se løverne i et lidt friskere tempo, så skal du kigge forbi hver fredag kl. 11.30 – for her bliver de nemlig fodret.

Her er tre løveunger, og de er alle sammen hanner.

MigogKbh har døbt dem Bob, Billy og Joe, men du er naturligvis velkommen til at finde på dine egne navne.

Det er ikke planen, at de tre musketerer skal blive i ZOO, når de bliver ældre, så skal du se dem, så skal det være nu.

Foto Michael Petersen

Hvert kvarter

Løveunger har vi efterhånden set et par gange, men små bedårende tigerbasser? – Det kunne vi godt tænke os.

Efter grundig forklaring fra en sød dyrepasser i ZOO så kræver en parring mellem de to tigere en smule mere kemi end hos løverne.

Men det er der vist ved at være nu!

På de gode dage kan de to tigere nemlig parre sig helt op til 100 gange. Cirka hvert kvarter.

Mon ikke det godt kunne betyde, at der også snart kommer tigerunger i ZOO.

Tigerne får typisk 3-4 unger ad gangen.

Hvad: Løveunger i ZOO
Hvor: Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg
Hvornår: Løverne bliver fodret hver fredag kl. 11.30

Del artikel

Andre læser også