Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Udforsk helt unikke rum: Ny arkitekturudstilling netop åbnet i København

Af Maise Molberg
Foto: PR, DAC
Foto: PR, DAC

København er en by fyldt med smuk arkitektur – både nyt og gammelt.

Og sidste år blev vores elskede hovedstad tildelt den fornemme titel World Capital of Architecture, som hvert tredje år bliver uddelt af UNESCO og den internationale arkitektforening, UIA.

Arkitekturen er overalt – hvad enten vi er hjemme, i skole, på arbejde, på biblioteket eller noget helt femte.

Derfor tematiserer DAC’s nye udstilling “Aware” spørgsmålet om, hvilken emotionel effekt arkitekturen har på os mennesker og vores livskvalitet.

Arkitektur og sanser

“Aware” er ikke alene en udstilling, men en sanseoplevelse.

Her kan du blandt andet mærke, hvordan forskellige rum kan vække forskellige følelser i dig, når du bevæger dig rundt mellem de seks store, unikke installationer.

Foto: PR, DAC

Arkitektur er en rumkunst, der appellerer til vores sanser, og dette er også tydeligt, når man går rundt mellem installationerne.

Gennem udstillingen får man et indblik i, at arkitektur, foruden at være en teknisk disciplin, også er en kunstnerisk udtryksform, som kan inspirere og skabe forbindelse mellem mennesker.

Ved anvendelsen af adfærdsdesign kan der nemlig skabes bedre rammer i vores samfund ved at skabe miljøer, der fremmer velvære og interaktioner mellem mennesker.

F.eks. kan trapper bruges til at skabe sociale rum og sætte rammerne om spontane møder og samtaler, så de ikke kun forbinder etager, men også mennesker.

Foto: PR, DAC

Specialister i innovation

Den internationalt anerkendte tegnestue 3XN og research- og konsulentvirksomheden GXN står sammen med Dansk Arkitektur Center bag “Aware”.

3XN/GXN er specialister i at skabe innovative rum og bygninger, der fremmer positive oplevelser og menneske relationer.

Det væsentligste fokusområde for 3XN/GXN’s arbejde er den dynamiske relation mellem rum og mennesker og den vedvarende effekt, arkitektur har på os og vores omgivelser.

I dag er der høje forventninger og krav om bæredygtighed i arkitekturen, som også handler om evnen til at holde over tid.

Dette ses der også eksempler på i udstillingen, hvor man bl.a. kan se, hvordan Quay Quarter Tower i Sydney gennemgik en imponerende transformation.

Bygningen var over sin bedste alder, men dens betonstruktur og kerne var så god, at man i stedet for at rive den ned, bevarede 65 procent af den oprindelige struktur og 95 procent af kernen, og i dag står der en topmoderne bygning.

Foto: Maise Molberg

Spejle, lys og lyd

“Aware” er en verden af sansning og oplevelse, og når du bevæger dig rundt blandt installationerne, mærker du, hvordan de varierer i form, lys, proportioner og materialer.

Du bevæger dig bl.a. gennem et rum som med lys, lyd og bevægelse, automatisk får dig til at sænke tempoet.

Du vil også komme forbi et shelter, hvor du kan sidde og kigge på stjernehimlen.

Der skabes altså rum til eftertænksomhed, som øger lysten til bare at sidde og dvæle.

En stor del af 3XN’s arkitektoniske udtryk er effekten af spejling, som også kan opleves på udstillingen med.

Du kan blanddt andet gå ind i et rum med en stor, rød trappe, som er omringet af spejle.

De er både på væggene, i loftet og på gulvet og giver en ny indsigt i, hvordan vi opfatter os selv og verden omkring os.

Udstillingen “Aware” er bestemt et besøg værd og kan opleves i Dansk Arkitektur Center 22. marts til 15. september 2024.

Du kan læse mere om udstillingen på DAC’s hjemmeside, hvor du også kan købe billet.

Hvad: “Aware” – ny udstilling på DAC
Hvor: Bryghuspladsen 10, 1473 København K
Hvornår: 22. marts til 15. september 2024

Del artikel

Andre læser også