Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Med kendt Superliga-stjerne bag: Ny café hitter på Nørrebro

Af Mathilde Mågård Hansen
Kala Bar. Foto Mathilde Mågård Hansen
Kala Bar. Foto Mathilde Mågård Hansen

I marts åbnede der en ny café på Ryesgade.

Navnet er Kala Bar, og vi har været en tur forbi for at tjekke stedet ud, der allerede er blevet en kæmpe succes blandt de lokale.

Bag caféen står bl.a. Marcus Ingvartsen, der lige nu brillerer i Superligaen – og så er han sammen med sin kone Simone, bror Marcus og gode ven Simon, en kæmpe kaffenørd.

Økologi og af høj kvalitet

For Simone Ingvartsen, Marcus Ingvartsen, David Ingvartsen og Simon Meyer har det været afgørende at lave et sted, hvor atmosfæren, kvaliteten og det gode værtskab er i fokus.

Simon Meyer bor på den anden side af vejen, hvor Kala Bar er åbnet, og for ham var det et kæmpe tab, da den tidligere café og bageri, The Met, lukkede.

Foto Mathilde Mågård Hansen

For de fire venner og familie havde det altid været en drøm at åbne deres eget sted, og i marts blev det endelig en realitet, da muligheden og lokalerne bød sig.

Brød og croissanter får de fra Andersen og Maillard, da de selv mener, at de tilbyder et bedre produkt, end de selv kunne bage i lokalerne, men bananbrød, cookies, granola og lignende bager de selv.

Endda ud fra deres egne opskrifter som Simone har fundet inspiration til hos i de forskellige byer, hvor hende og Marcus Ingvartsen har boet. Blandt andet Kreuzberg i Berlin.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Her er for eksempel bananbrød et kæmpe hit, så det skulle naturligvis på menuen hos Kala Bar. Og mums, hvor det smager godt!

Kaffen får de fra Social Brew.

Brunch til skarp pris

Her er mange fristende ting at vælge imellem, når man skimmer menukortet hos Kala Bar.

Blandt andet grillet sandwiches, omeletter, french toast og croissanter, men det er altså deres ‘Kala Tallerken‘ som er den store vinder.

Her får du både surdejsbrød med fyrtårnsost, ristet rugbrød med avocado, blødkogt æg, yoghurt med granola og kompot, det famøse bananbrød og en valgfri varm drikkelse til 195 kr.

Og husk så, at størstedelen er økologisk og enten hjemmelavet eller fra et af byens mest eftertragtede luksusbagerier.

Ej at forglemme, at det smager virkelig godt!

Over hele linjen er menuen simpel, men smagen sidder lige i skabet.

Kala Bar har åbent mandag-lørdag fra kl. 8-17 og søndag fra kl. 9-16, og vi vil altså anbefale, at du kigger forbi hurtigst muligt.

Her er det i hvert blevet en ny favorit, og vi vender hellere end gerne tilbage.

Læs mere om Kala Bar på deres hjemmeside her.

Hvad: Kala Bar
Hvor: Ryesgade 25, 2200 København N
Hvornår: Åbent mandag-lørdag fra kl. 8-17 og søndag fra kl. 9-16

Del artikel

Andre læser også