Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt værksted i København: Lav unikke sølvsmykker på blot et par timer

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Værkstedet hos Sara Lou, PR
Foto: Værkstedet hos Sara Lou, PR

Hvis du og veninderne eller vennerne trænger til at komme ud og prøve en hyggelig aktivitet sammen, skal I tjekke et nyt sted på Nørrebro ud.

På adressen Ågade 110 har et nyt værksted netop åbnet dørene, så alle, der har lyst, kan kigge indenfor og koble af med et sjovt projekt, mens der nydes forfriskninger.

Stedet hedder Værkstedet hos Sara Lou og er en smykkecafé, hvor man kan lave personlige sølvsmykker.

Det lyder måske som noget, der kræver masser af erfaring og tid, men sådan er det ikke.

Man kan faktisk lave et smykke på blot et par timer, og man behøver ikke at have prøvet kræfter med håndværket før, så det er blot at kaste sig ud i det.

Guldsmed for en stund

Konceptet er nyt og findes ikke mage til nogen steder i København.

Her har man mulighed for at lege guldsmed for en stund og få et lille indblik i de værktøjer, der hører til faget.

Du bestemmer selv, om du vil lave en fingerring eller måske vedhæng til øreringe, halskælder og armbånd, og du har mulighed for at gøre smykkerne helt unikke og personlige.

Værkstedet hos Sara Lou egner sig perfekt til en kold efterårsdag, hvor du og vennegruppen er i humør til at være indendøre og nyde hinandens selskab, mens I nørkler med små projekter.

At arbejde med sølv er nok nyt for de fleste, men der er god vejledning at få på stedet, så I alle kommer hjem et smykke, der enten kan anvendes til gave eller egen brug.

Der arbejdes i 925 sterling sølv, men Værkstedet hos Sara Lou tilbyder også forgyldning, hvis nogle af jer er mere til guldsmykker.

Sådan fungerer det

Når du som gæst ankommer til værkstedet, vælger du en plade sølv.

Herefter får du adgang til værktøjer, som gør det muligt at save, file, hamre, stemple og tegne i sølvet, så du kan skabe et unikt design i den stil, du ønsker.

Smykkeværkstedet har i alt 17 pladser, så I kan både komme i par eller som en større gruppe.

Prisen ligger mellem 349 og 529 kroner afhængig af størrelsen af sølv.

Da der bruges rigtigt værktøj på stedet, er Værkstedet hos Sara Lou ikke egnet for mindre børn, og større børn skal være i selskab med en voksen.

Læs mere om Værkstedet hos Sara Lou og book bord lige her.

Hvad: Værkstedet hos Sara Lou
Hvor: Ågade 110, København N
Hvornår: Se åbningstider her

Del artikel

Andre læser også