Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt til væggene: Cool plakatmarked popper op på Gråbrødre Torv

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Gråbrødretorv, København.
Gråbrødretorv, København.

I denne uge er der mulighed for at få piftet væggene i københavnerlejligheden op.

Lørdag eftermiddag 10. september popper et marked nemlig op på charmerende Gråbrødre Torv midt i København, og her kan du købe plakater fra spændende, unge kunstnere.

Det er ved cocktailbaren The Jane, plakatmarkedet stables på benene, og her tager seks kunstnere plads med deres værker.

Unikke værker til salg

Værkerne kan udelukkende købes på denne dag og i begrænset oplag, så du har altså mulighed for at få noget med hjem, som andre ikke har.

Priserne for en plakat ligger mellem 100 og 500 kroner.

Kunstnerne, som du kan møde og købe plakater hos, er Rose P. Bendixen, Freja Kimani, Sara Kahla, Mette Damgaard, Albert Emtoft og Liv Ana Tietge.

De repræsenterer hver deres stilart og arbejder med alt fra træsnitteknikker og det moderne linoleumstryk til abstrakt formsprog, og der er således sørget for et alsidigt udvalg af plakater.

Markedet åbner klokken 16, og der er gratis adgang.

Arrangementet er faciliteret af The Jane, der sammen med Pift skaber en kulturplatform for de unge kunstnere, der alle er i vækstlaget.

Se mere på Facebook.

Hvad: Plakatmarked
Hvor: Ved The Jane, Gråbrødre Torv, København K
Hvornår: Lørdag 10. september 2022 kl. 16

Del artikel

Andre læser også