Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stærk nyhed fra Musik i Lejet: Popdronning gæster festivalen til sommer

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Musik i Lejet. Foto: PR
Musik i Lejet. Foto: PR

Det gik igen i år lynhurtigt, da billetterne til Musik i Lejet blev sat til salg.

På blot få timer blev samtlige partoutbilletter og endagsbilletter revet væk.

Er du en af dem, der nåede at få fingrene i en billet, glæder du dig formentlig allerede ustyrligt til sommeren 2024, hvor det går løs i Tisvildeleje.

Nu er der endnu flere grunde til at se frem til festivalen i det nordsjællandske sand, for fem nye navne er netop havnet på plakaten.

Medina. Foto: PR

Fem nye navne på plakaten

Du kan forvente den helt store fest, når den danske popdronning Medina gæster Musik i Lejet med en ordentlig bunke hits, der kan skråles med på.

Dagens offentliggørelse byder også på Malte Ebert, der siden Gulddreng-dagene har givet sine fans masser af uforudsigelighed, selvironi og kreativitet.

Tredje navn, der nu er tilføjet plakaten, er ingen ringere end Tina Dickow, som er kendt for sin smukke klang og velkomponerede melodier.


Også det selvudnævnte elektroniske boyband Elsked lægger vejen forbi Musik i Lejet til sommer, og det samme gør Veto, så du kan godt finde luftguitaren frem og glæde dig til elektronisk rock i strandkanten.

Musik i Lejet finder sted i Tisvildeleje 18.-20. juli 2024.

Del artikel

Andre læser også