Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

For første gang på dansk: Storslået Pretty Woman-musical kommer til København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

Fans af en af de allerstørste Hollywood-filmklassikere, gør jer klar!

En dansk opsætning af Broadway-succesmusicalen “Pretty Woman” kommer til København, og det er med både ny musik af Bryan Adams og Roy Orbisons kæmpehit fra filmen.

I efteråret 2022 går det løs i Tivolis Koncertsal, når den anmelderroste musicalproduktion rykker ind på scenen, og her kan du glæde dig til at opleve erfarne musicalkræfter gå i Julia Roberts og Richard Geres fodspor.

De skal spille Vivian og Edvard

Den kyniske mangemilliardær Edvard Lewis spilles af en af Danmarks førende musicalstjerner, Tomas Ambt Kofod.

Han har brilleret i en lang række af de største roller i store musicalproduktioner som blandt andet “Grease”, “West Side Story”, “Beauty and the Beast”, “Les Misérables” og “The Phantom of the Opera”.

Den smukke, rå og impulsive Vivian spilles af Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen, der har medvirket i store musicalopsætninger som Disneys “Aladdin – The Musical”, “Seebach”, “Chicago” og “Sanne”.

Senest viste hun sit værd i rollen som Susan Himmelblå i musicalversionen af “Midt om natten”.

Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen har en imponerende stemme og har blandt andet sunget kor for Christopher, Gulddreng og Aqua.

Danmarkspremiere i Tivoli

Musicalen “Pretty Woman” fik premiere på Broadway i 2018, og det er nu første gang, den kan opleves på dansk.

Danmarkspremieren finder sted 14. september 2022 i Tivolis Koncertsal, hvor den herefter spiller frem til 2. oktober 2022, inden den rykker videre til Randers, Viborg, Aalborg, Odense, Vejle, Esbjerg, Holstebro og Aarhus.

Billetterne er i salg nu, og de kan købes her.

Hvad: Pretty Woman
Hvor: Tivolis Koncertsal
Hvornår: Efteråret 2022

Del artikel

Andre læser også