Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Cremet risotto og verdensklasse pizza: Ny italiensk restaurant i Indre By er et sikkert hit

Af Mathilde Mågård Hansen
Capeesh. Foto Mathilde Mågård Hansen
Capeesh. Foto Mathilde Mågård Hansen

Cremet og risotto og verdensklasse pizza?

Det får jo allerede mundvandet til at løbe bare ved tanken.

Har du det på præcis samme måde, så er der altså rigtig god grund til at tage forbi Rådhusstræde 7 i Indre By, hvor der fornyeligt er åbnet en ny italiensk restaurant.

Vi har været en tur forbi, og det er bestemt ikke vores sidste besøg.

Nogle af byens bedste

Hvis vi selv skal sige det, så er det ikke fordi, vi holder igen med pizzaerne i København.

Der er efterhånden mange gode steder at vælge imellem som for eksempel OTTO, Corsa Pizza og Bæst, og vi besøger dem alle med jævne mellemrum.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Men pizzaerne hos nyåbnede Capeesh? De stryger direkte ind i top tre.

Ikke mindst på grund af den helt geniale dej, som den italienske køkkenchef, Christian Gulizia, står bag.

Den er dejlig luftig og med en god smag, så det er altså sådan en pizza, hvor man ikke lader en eneste skorpe gå til spilde.

Men Christian Gulizia ved også hvad han laver. Han er nemlig en del af italienske pizzaakademi, Accademia Nazionale Pizza DOC, som underviser i at lave vanvittigt gode pizzaer.

På toppen finder du lækre råvarer, som man ikke ser alle steder. Men gud, hvor de smager himmelsk!

Lige nu med bl.a. friteret aubergine, kødboller, græskarcreme og bøgehatte.

Mere end et pizzeria

Pizzaerne smager absurd lækkert, men der er også flere gode smager på menuen.

Til forret kan du sætte tænderne i lækre, italienske antipasti som burrata med blandede tomater og basilikumpesto, bruschetta med græskarcreme og svampe samt små kødboller med pecorino.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Er pizza ikke din favorit, så kan du også gå på opdagelse i deres særskilte risottokort, hvor du kan vælge mellem hele fire forskellige.

Lige fra en med salsiccia, bøgehatte, Parmigiano Reggiano og sprød rosmarin til en med squashcreme, stracciatella, squashchips, Parmigiano Reggiano og basilkum.

Priserne på pizza begynder fra 105 kr. og risotto fra 140 kr.

Se hele menuen og book bord lige her.

Du vil ikke fortryde det.

Hvad: Capeesh
Hvor: Rådhusstræde 7, 1466 København K
Hvornår: Åbent søndag-torsdag fra kl. 17-21.30 og fredag-lørdag fra kl. 12-21.30
Hvor meget: Pizzaer fra 105 kr. Antipasti fra 45 kr. Risotto fra 140 kr.
Hvordan: Book bord her

Del artikel

Andre læser også