Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Middag, spa og getaway: 5 forslag til en romantisk weekend i København

Af Mathilde Mågård Hansen
Mielcke og Hurtigkarl. Foto: PR
Mielcke og Hurtigkarl. Foto: PR

København er en meget romantisk by, og der er rig mulighed for en skøn dag med én, du holder af.

Tjek ind på et lækkert hotel, nyd en dag i et luksuriøst spa eller spis en dejlig middag – det er helt op til her.

Vi kommer med fem bud på romantiske oplevelser i København her.

Orangeriet. Foto Orangeriet Instagram

Gå en tur og spis middag i Kongens Have

Kongens Have rummer både mange hyggelige græsarealer, hvor I kan holde en hyggelig picnic, en smuk Rosenhave og en meget romantisk restaurant.

Orangeriet er muligvig også én af Københavns smukkeste restauranter, så det bliver næsten helt svært ikke at blive forelsket på ny. Af den årsag er stedet også meget populært til bryllupper.

Er I dog ikke kommet så langt endnu, så er det også muligt at nyde lidt dejligt smørrebrød til frokost eller en fransk aftenmenu.

Hvor: Orangeriet, Kongens Have, Kronprinsessegade 13, 1306 København K


Nimb. Foto PR

Tag en tur i spa

Intet er nok så romantisk som en eftermiddag i et guddommeligt spa.

Besøg for eksempel Nimb Wellness, der holder til på det 5-stjernede hotel af samme navn.

I deres 300 m2 store wellness-afdeling finder I nemlig både en behagelig afslapningslounge og marokkansk hamam med lækre omklædningsfaciliteter og håndklædeservice.

Udover haman og afslapninger kan I også booke en luksuriøs massage, ansigtsbehandling eller bodyscrub.

Priserne for massage starter fra 800 kr. 

Du kan finde vores helt store guide til alle byens bedste spaoaser lige her.

Hvor: Nimb Hotel, Bernstorffsgade 5, 1577 København V


Foto Mielcke og Hurtigkarl Facebook

En middag for to

Romantik og en lækker middag går altid godt sammen.

Tag for eksempel på Basso på Dronningens Tværgade og del en italiensk middag, når det er allerbedst. I får 13 smagfulde serveringer for bare 498 kr. pr person, og så er restauranten samtidig super hyggelig, så I kan kigge hinanden dybt i øjnene hele aftenen.

Les Trois Cochons på Værnedamsvej er menuen fransk, men ingen kender heller ikke romantik så godt som franskemændene. De har åbent fra morgen til sen aften, så I kan også nyde en romantisk morgenmad sammen inden byen vågner.

Hos gourmetrestauranten, Mielcke og Hurtigkarl, er prisniveauet lidt noget andet – men restauranten er til gengæld også én af byens bedste.

Mielcke og Hurtigkarl ligger i hjørnet af Frederiksberg Have, og her er både stjerner i loftet, et kæmpe træ i midten af restauranten og virkelig overdådig mad på tallerkenen. Inviter din udkårne på en middag her og så skal du nok score toppoint på kærestekontoen.

Hvor: Basso (Dronningens Tværgade 22), Les Trois Cochons (Værnedamsvej 10) og Mielcke og Hurtigkarl (Frederiksberg Runddel 1)


Perchs afternoon tea
Foto: PR

Afternoon tea hos Perchs

Tag din udkårne med til en hyggelig omgang med afternoon tea hos københavnerklassikeren, A. C. Perchs Thehandel.

På førstesalen over butikken har de indrettet en hyggelig café med god plads, og her kan I blandt andet nyde en fin afternoon tea med scones, sandwich, kager og te.

Menuen består af et udvalg af engelske fingersandwich, petit four kager, sprøde scones serveret med marmelade, lemon curd og clotted cream/flødeskum. Hertil 1 kande the efter eget valg fra Perch’s Tea Card.

Prisen er 225 kr. pr. person. For 25 kr. ekstra får I et glas Cremant oveni.

Hvor: A. C. Perchs Thehandel, Kronprinsensgade 5, København K


Marienlyst Strandhotel. Foto PR

Romantisk getaway

Nord for København finder du Marienlyst Strandhotel, der har vundet mange priser – blandt andet som bedste spa i Danmark.

Marienlyst Strandspa er skabt med æstetikken for øje og den lyse nordiske stil er gennemgående for stedet, der er placeret med en helt unik udsigt til Kronborg og Øresund.

Spaen er ny og moderne, personalet venligt og imødekommende og havet er lige på den anden side.

Intet overgår dog udsigten fra spaen – den er ubeskrivelig.

Der er også muligt at booke diverse behandlinger, og spaen er især kendt for deres signatur kobber-behandling.

Hvor: Marienlyst Strandhotel, Nordre Strandvej 2A, 3000 Helsingør

Del artikel

Andre læser også