MigogKbh Nyt 👋

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.📆💎
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh. 🍣🎺
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.💰👌

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kom med på rundvisning: Smag lakrids direkte fra båndet hos Lakrids by Bülow

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Hvis du også elsker lakrids, så vil det nye initiativ fra Lakrids by Bülow helt sikkert vække begejstring.

Fra d. 25. maj 2021 har du nemlig mulighed for at stå på første række, når den danske lakridsproducent slår dørene op for rundvisninger.

Her vil du blive vist rundt på fabrikken og få et indblik i lakridsritualer og hemmeligheder, mens du følger lakridsens rejse fra den spæde start, til den ender i de ikoniske bøtter.

Og der skal selvfølgelig smages undervejs!

Foto PR

Vil have lakridselskere helt tæt på 

Siden 2007 har LAKRIDS BY BÜLOW forkælet danskernes smagsløg med lakrids i alle afskygninger.

Nu vil lakridsproducenten udvide forkælelsen til de øvrige sanser.

Som noget helt nyt inviterer LAKRIDS BY BÜLOW i det nye år indenfor i produktionen til Factory Experience – en sensorisk oplevelse, hvor besøgende kan dufte, smage og opleve den unikke lakridsproduktion helt tæt på.

”At få lakridselskere tæt på produktionen er noget, vi længe har haft lyst til.

Det at kunne dufte, smage og føle lakridsen på tæt hold er noget helt specielt.

Det minder mig om, da jeg selv stod i mine forældres køkken og eksperimenterede med lakrids i de store gryder. At se folks ansigter, når de smager de friskkogte varer, det glæder vi os meget til,” siger kreativ direktør og grundlægger, Johan Bülow.

Johan Bülow. Foto PR

Lakrids til alle sanser

Når du besøger lakridsfabrikken, vil alle dine sanser blive stimuleret.

Du rammes af duften af lakrids, fra du træder ind ad døren.

Du bliver taget med på lakridsens rejse og får fortalt historien bag lakridsproduktionen, alt imens kendte lakridser som A – The Original og D – Salt & Caramel kører forbi på produktionsbåndet lige ved siden af.

Og du må smage lakridsen helt varm direkte fra båndet – det skal du faktisk.

”Oplevelsen af lakrids er ikke kun smagsoplevelsen – det er så meget mere end det.

At udvikle en smag er lidt som at dele en historie, for smag er personligt. Alle sanserne kommer i spil, når lakrids skal udvikles.

Derudover er det utrolig vigtigt for os, hvordan forbrugerne tager imod de nye smage, som vi hele tiden udvikler på.

At have forbrugerne med fra første færd gør dem til en del af produktet, og deres mening er vigtig for os,” fortæller Francisca Listov-Saabye, som er ansvarlig for produktudvikling.

Factory Experience koster 300 kr. per person, og prisen inkluderer frit valg af produkter til den fulde værdi af billetprisen.

I LAKRIDS BY BÜLOWs factory shop, kan du finde produkter som kun er tilgængelige på lakridsfabrikken, limited editions samt det fulde sortiment.

Hvad: Rundvisning hos Lakrids By Bülow
Hvor: Sydholmen 5, 2650 Hvidovre
Hvornår: Rundvisninger starter op 25. maj – hold på max 10 personer. Turen tager to timer
Hvor meget: 300 kr. pr. person
Hvordan: Billetterne kan bestilles her