Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Så er det officielt: Åbningsdato for den nye M4 metrolinje er afsløret

Af Michael Qureshi
Foto: Metroselskabet
Foto: Metroselskabet

Et halvt år efter åbningen af M3 Cityringen slår linje M4 nu dørene op for passagerer lørdag den 28. marts.

Med åbningen af M4 kan passagererne mellem København H og Østerport se frem til dobbelt så mange afgange – og de mange, som enten bor eller arbejder i Nordhavn, vil blive koblet på metronettet.

Samtidig kan hele kvarteret Nordhavn se frem til flere besøgende til blandt andet de mange fine rekreative muligheder i området.

“Metroen har gjort København til en ægte storby. Den bringer os tættere sammen og skaber nye oplevelser for alle.

Med Nordhavnsmetroen får vi meget mere metro – og det til en helt ny bydel, som før har været svært tilgængelig.

Jeg håber, at rigtig mange københavnere og besøgende nu vil tage turen til Nordhavn og nyde de smukke omgivelser. Samtidig er jeg sikker på, at beboerne får glæde af den nye hotline til resten af byen,” siger overborgmester Frank Jensen.

Testkørslen er forløbet godt

Gennem de seneste to uger er M4 blevet koblet sammen med M3 Cityringen, da linjerne deler styresystem og tog samt spor og stationer på strækningen Østerport til København H.

I denne periode har M3 Cityringen været lukket, så tilkoblingen af M4 kan foregå godt og sikkert.
Natten til på mandag (den 27. januar) åbner M3 Cityringen igen for passagerer.

Frem mod åbningen af linje M4 vil der i de kommende måneder skulle testkøres på hele strækningen, mens stationerne Nordhavn og Orientkaj gennemgår den sidste finish.

”Byen bliver bundet sammen på en helt ny måde med M4’s åbning, og vi får skabt et mere effektivt kollektivt trafiknet til gavn for passagererne, som vil opleve flere rejsemuligheder,” siger transportminister Benny Engelbrecht.

To ekstra stationer kobles på metronettet

Med åbningen af M4 Nordhavn kommer det samlede antal metrostationer i København og Frederiksberg op på 39 metrostationer. Arbejdet med at etablere en metrostrækning til Nordhavn og Orientkaj blev vedtaget i 2014 – godt tre år efter Cityringen.

“M4 til Nordhavn har på mange måder stået lidt i skyggen af anlægsarbejdet på Cityringen. Det er sådan set positivt, for anlægsarbejdet på stationerne Nordhavn og Orientkaj er forløbet helt efter planen.

Entreprenøren har haft godt styr på såvel sikkerhed som tidsplaner. Det er tilfredsstillende, og vi glæder os nu til at få åbnet en ekstra metrolinje, som vil glæde passagerer fra København H til Orientkaj,” siger Jørn Neergaard Larsen, bestyrelsesformand i Metroselskabet.

Del artikel

Andre læser også