MigogKbh Nyt 👋

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.📆💎
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh. 🍣🎺
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.💰👌

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Shop løs i Nordhavn: Tiger of Sweden holder lagersalg

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Arkivfoto, Pxhere
Foto: Arkivfoto, Pxhere

Det er tid til at hoppe ud af den bløde corona-uniform og i stedet iføre sig et lækkert outfit, når byens restauranter og kulturtilbud snart kan besøges igen.

Hvis du trænger til at pifte garderoben op og samtidig gerne vil spare penge, er der god grund til at styre mod Nordhavn i denne uge.

Det populære tøjmærke Tiger of Sweden holder nemlig lagersalg.

Det foregår i Docken fra 8. til 11. april, og her sælges ud af kollektionsprøver og varer fra tidligere sæsoner til gode priser.

Shop med god afstand

Arrangørerne lover, at det vil være muligt at holde god afstand, og alle besøgende kan få udleveret mundbind ved indgangen, hvis de ikke har medbragt et hjemmefra.

Lagersalget er populært, og du må derfor forvente kø ved Docken.

Der kan betales med kontanter og MobilePay.

Tiger of Sweden-lagersalget er åbent fra kl. 9.00 til 20.00 både torsdag, fredag, lørdag og søndag.

Se mere på Facebook.

Hvad: Tiger of Sweden-lagersalg
Hvor: Docken, Færgehavnsvej 35, Nordhavn
Hvornår: 8. til 11. april 2021