Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Netop annonceret: Mega-stjerner spiller på Copenhell til sommer

Af Astrid Mernild
Foto: PR
Foto: PR

Hvis du er trofast festivalgæst hos Copenhell eller overvejer at komme ud og udleve din indre heavymetal-energi – så er der gode nyheder til dig!

Copenhell har nemlig løftet sløret for, at de maskerede galninge fra det amerikanske heavy metal-band Slipknot vender tilbage til næste års festligheder, efter deres fuldstændig vanvittige koncert i 2019 på festivalen.

Slipknot er kendt for deres maskerede optræden med en stemning, som er stærkt medrivende, og hvor de formår at banke deres fanskare helt op i det røde felt og slå benene væk under alt og alle.

Du kan opleve fantastiske Slipknot fredag 16. juni 2023 på Helviti-scenen.

Foto: PR

4 dages helvede på jord

Copenhell er Danmarks største rock- og metalfestival, som siden begyndelsen i 2010 hvert år har samlet tusindvis af rock- og metalfans fra både ind- og udland i København.

Festivalen foregår på Refshaleøen, som danner rammerne for fire dages helvede på jord med rå og industrielle omgivelser, som passer perfekt ind i Copenhells image og baggrund.

Copenhell foregår 14. til 17. juni 2023 – og du kan allerede sikre dine biletter lige her.

Det kan du glæde dig til

På Copenhell kan du blandt andet se frem til en masse andre fede kunstnere, som også formår at sætte fuld gang i det strålende støjniveau.

Oplev blandt andet hard rock-bandet Halestorm, de engelske Def Leppard og de legendariske Mötley Crüe, som gæster Copenhell 2023.

Hvad: Slipknot på Copenhell
Hvor: Refshalevej 177, 1432 København
Hvornår: Fredag 16. juni 2023.

Del artikel

Andre læser også